Glory Days

Forrige søndag var jeg (og godt og vel 40.000 andre) til koncert med Bruce Springsteen i Parken. Jeg har haft en koncert med “the boss” til at stå meget højt på min ønskeseddel i mere end 20 år, men jeg har aldrig haft held til at få fat i billetter, eller også har jeg ikke haft råd. Men denne gang lykkedes det, og det var stort!

Man kan sige mange grimme ting om stadionkoncerter, og det skal man efter min mening benytte en hver mulighed til – Jeg hader stadig Parken, som koncertsted, lyden er ganske enkelt rædsom. Men når det er sagt, så har Bruce – jeg mener at vide, at vi er på fornavn – altså en fabelagtig evne til at involvere publikum. Jeg har i hvert fald sjældent set en mere oplagt performer på en stadionscene.

Ikke mange andre kunstnere var ikke sluppet af sted med nogle af de små tricks, som Bruce benytter sig af. Det lille podium ude blandt puplikum, kunne nemt være blevet en klam, selvfed gimmick. Men Bruce har en ægthed over sig, som gør at det ikke virker opstyltet, når han “møder sit publikum” på nært hold. En ægthed, som mange må misunde ham. En ægthed, som man kunne ønske sig var mere udtalt – ikke mindst i den politiske verden. På stående fod kan jeg faktisk kun komme i tanke om Mette Frederiksen (S), som en politiker, der opnår bare en tilnærmelsesvis høj karakter på ægtheds-skalaen. Når Bruce skriver sange set fra den lille mands perspektiv, så tror man på, at han mener det. Når han fra scenen siger, at det er vores borgerpligt, at stille os kritiske over for magthaverne, så tror man på ham. Når han stikker en lille pige blandt publikum sin mundharpe, så tror man på, at han inderligt mente, at den lille pige havde brug for en mundharpe.

Jeg tror i grunden Bruce ville have været en god socialdemokrat – og var han socialdemokratisk statsministerkandidat, ville han helt sikkert løbe med min stemme.

Tags: , ,

One Response to “Glory Days”

  1. Digital Agency Says:

    Digital Agency

    Franks Blog » Blog Archive » Glory Days

Leave a Reply