Vi føler med Jes
I går kunne man læse på forsiden af et af formiddagsbladene, at Jes Dorph Petersen er blevet ramt af stress og skal væk fra skærmen i en periode.
Her på bloggen føler vi med Jes Dorph. Vi kan godt forstå, at det må være hårdt både at skulle tælle sine penge, holde styr på alle de kongelige begivenheder, der formelig vælter ned over nationen samt passe sine bijobs som foredragsholder og konferencier (så sent som fredag eftermiddag blev han set som konferencier til IBM’s årlige Kick Off i Bella Centret). Det kan tage vejret fra enhver. Og når man så oven i købet føler sig underbetalt, så gør det jo ikke livet nemmere.