Ampelmann, kom indenfor Ampelmann
Det påstås, at det første europæiske trafikfyr blev opsat på Potsdamer Platz i Berlin i efteråret 1924 (Jeg kommer netop i tanke om, at det da vist står der endnu – det er nu nok blot en kopi). På den baggrund er det vel næppe nogen overraskelse, at berlinerne (altså indbyggerne, ikke kagerne) holder meget af deres lysreguleringer.
Under et ophold i Berlin for nylig, stødte jeg på et meget charmerende fænomen, “Rettet die Ampelmännchen”. Vi har vel alle i et eller andet omfang hørt om “Ostalgie”, altså en længsel efter og forherligelse af det, der (på godt og ondt) var godt ved hedengangne DDR, Spreewald Gurken og Rotkäpchen champagne for at nævne et par eksempler. Men en af de ting, jeg i hvertfald ikke havde hørt om tidligere, var den lille grønne mand fra lyskurvene i Østberlin; En lille glad mand med hat på i rask trav (manden, ikke hatten!). Efter genforeningen var den østtyske ampelmann i fare for at blive “harmoniseret”, og under parolen “Rettet die Ampelmännchen” dannedes en bevægelse til bevarelsen af den lille grønne mand og hans røde følgesvend.
I dag kan man i en hver souvenir butik med respekt for sig selv købe nøgleringe og krus med Ampelmann, der er sågar en butik i Berlin, der udelukkende forhandler ampelmann merchandise.
Læs mere på http://www.ampelmann.de/
november 29th, 2016 at 10:32
De er meget klog