Kold tyrker

Eller måske rettere: Kold tysker! Nu havde jeg endelig fundet mig godt til rette foran fjernsynet. Fodbold, tennis og Tour de France – med andre ord: sport til overflod. Vejret udenfor var fantastisk, men ud over en enkelt afstikker til Roskilde Festival for at opleve Roger Waters opføre “Dark side of the moon”, som i parentes bemærket er verdens bedste plade, nogensinde!!! – ja så holdt jeg mig indendøre solidt plantet foran flimmeren.

Og så blev jeg brutalt revet ud af mit lille lykkelige univers. Det viser sig, at VM i fodbold er forbi. Det er garanteret bare fordi tyskerne tabte! Og Wimbledon er der heller ikke mere af. Og for at føje spot til skade, så holder Tour de France gud hjælpe mig hviledag. Jeg er nu henvist til Eurosports transmission fra World Cup Rostævnet i Luzern – jeg er ked af at sige det, men det har altså ikke samme appeal.

Så i stedet tager jeg en kold tyrker. Det er sikkert det sundeste. Alles ist nicht Fussball – Alles ist vorbei.

One Response to “Kold tyrker”

  1. Dorte Says:

    Hej Frank og Dorte!
    Vi savnede jer i søndags – det er jo rart at få det årlige update. Men.. bedstefar var jo også noget sent ude med invitationerne:-)
    Håber I har det godt.
    vh Dorte & Co fra Silkeborg

Leave a Reply