Holger In Memoriam
Det er med sorg, at jeg har konstateret, at Holger Sørensen ikke opstiller som konservativ kandidat ved det nært forestående foketingsvalg. Om hans manglende tilstedeværelse på opstillingslisterne skyldes ændrede valg- og opstillingskredse, eller om der blot er tale om, at Holger er blevet træt af at føre valgkampe uden udsigt til at blive valgt, skal jeg lade stå usagt. Et er dog sikkert, Holger vil blive savnet.
Holger har altid været god for lidt underholdning selv i den tristeste af triste valgkampe – ja såmænd også i perioderne mellem valgkampene. Og så har han gennem tiden vist sig som en flot repræsentant for det olympiske ideal: “det gælder ikke om at vinde, men at deltage”.
Jeg har tidligere muntret mig på Holgers bekostning her på bloggen. Læs eventuelt:
Eller om Ungdomshusets rydning
Holgers kandidatur vil blive savnet. Det efterlader hverken hustru eller børn, men et betragteligt tomrum. Æret være dets minde.
Tags: folketingsvalg, Holger Sørensen, in memoriam, Valg
november 8th, 2007 at 17:19
[…] Holger? Er han ikke længere politisk aktiv? Vi er mange der er forundrede! Eller i hvert fald to: Holger-in-memoriam. Skrevet af pelle I kategorien […]
december 4th, 2007 at 20:53
Hej Pelle
Det er med stor fornøjelse jeg læser din kommentarer:) Jeg er naturligvis ikke helt enig – men du har i det mindste stil;) Hvilket er mere end jeg kan sige om de personer, som udsteder dødstrussler mod mig – naturligvis anonymt:) De forstyrrer nu ikke min nattesøvn, men jeg gad godt ha’ fat i kraven på dem – uhadada hvor politisk ukorrekt;)
Mht. politikken, så holder jeg lige en lille pause. Men jeg lover at vende frygteligt tilbage!
Med venlig hilsen
Holger
PS. Håber du har det godt.