Til bal med det grå guld
fredag, juni 11th, 2004Jeg var til koncert i tirsdags – i Horsens. Sir Paul McCartney havde valgt at lægge vejen forbi, og det ville jeg ikke gå glip af. Det var der rundt regnet 40.000 andre der heller ikke ville. De havde hver især givet mindst kr. 695,- for billetten til begivenheden, der var fordelt over to dage, tirsdag og onsdag.
Sir Paul er jo ikke helt grøn længere, faktisk fylder han 62 på fredag, og hans publikum har da også en forholdsvis høj gennemsnitsalder. Da vi ankom til koncertstedet, et lille fodboldstadion i udkanten af Horsens, mente en af mine rejsefæller, at han aldrig havde set så meget gråt guld på samme sted. Og han havde ret! Der var godt nok mange af dem. Flere af dem havde endda valgt at betale i dyre domme for en siddeplads på tribunerne. Her kunne de mænge sig med flere (eks)ministre, kongelige (inklusiv kronprinsens svigerfamilie) og andre pinger. Dog langt fra så mange, som til et tilsvarende arrangement i hovedstaden. For det første har nogen været så uforskammet at placere Horsens små 3 timers kørsel fra København (2 timer, hvis man har ministerchauffør), og desuden vil rygterne vide, at alle uden undtagelse skulle betale for billetten.
Men lad nu det ligge. Arrangementet var en enestående mulighed for at studere ældrebyrden på nært hold. Og lad det være sagt med det samme: Den larmer ad helvede til! Flere gange i løbet af koncerten blev McCartneys musik overdøvet af folk, der tilsyneladende så koncerten som en mulighed for lige at få en bette sludder med vennerne. Helt slemt var det mellem numrene og i de akustiske sange, jeg hørte flere gange undervejs, at der blev hysset på folk. Det er sgu utroligt. Hvis jeg ikke havde haft det held at opleve koncerten i Prag to dage tidligere, var jeg blevet meget vred. I Prag havde man nemlig fattet, at når en eksbeatle kommer til byen, så holder man kæft og nyder turen… Det er mig ganske ubegribeligt at nogle mennesker vil give så mange penge for en billet, for derefter blot at sludre og sladre løs som var de inviteret til kaffeslabberas – jeg fatter det simpelt hen ikke.