Archive for oktober, 2006

Så kan der nok blive råd

tirsdag, oktober 24th, 2006

gucciya107512.jpgTDC’s afgående direktør Henning Dyremose gjorde i forgangne uge et stort nummer ud af, at han altså ikke fik så stort et gyldent håndtryk, som nogle medier havde forsøgt at formidle. Efter hans eget udsagn vil han kun få 29 millioner og ikke det trecifrede millionbeløb, som er blevet nævnt forskellige steder.

Hvad han ikke gjorde så stort et nummer ud af, var at fortælle at det altså var 29 millioner EFTER skat. Et forsigtigt skøn vil være, at han altså brutto får ca 80 millioner. Det vil tage en gymnasielærer ca. 240 år (!!!) at tjene et tilsvarende beløb.

En oplagt konklusionen kunne være, at hvis man får 240 årslønninger for at holde op med at være direktør i et firma, så må man godt nok have været en dårlig direktør. Men måske kan der nu blive råd til et ægte Gucci-ur til datteren Charlotte, de konservatives folketingsmedlem fra Hellerupkredsen, der for nylig købte et billigt kopi-ur på en udvalgstur til Kina. For det vidste hun sørme ikke, at man ikke måtte, forklarede hun en journalist på tv. Jo, Charlotte det vidste du godt, ellers er du simpelt hen for ubegavet til at bestride dit job. Men nu kan du nok få et nyt ur af farmand.

Gratisaviser som demokratiets vogtere?

torsdag, oktober 12th, 2006

logo24.gifSiden det islandske medieselskab Dagsbrún annoncerede Nyhedsavisens komme, er der dukket i hvert fald to andre gratisaviser op i det danske mediebillede, Dato (Det Berlignske Officin) og 24Timer (Politiken og Jyllandsposten). De to “danske” aviser blev lanceret i al hast og slog dermed Nyhedsavisen med flere længder. Nu er Nyhedsavisen imidlertid dukket op, og så er der altså tre hustandsomdelte gratisaviser at vælge imellem. Nu er det jo i virkeligheden så som så med hustandsomdelingen; Alle har svære problemer med distributionen, og det er da heller ikke alle hustande, der kan forvente at få omdelt de nævnte aviser. Man skal helst bo i et område, der er interessant for annoncørerne (læs: de største byer og deres umiddelbare opland).

Med hele tre aviser på dørtrinnet hver morgen er der et par spørgsmål, der trænger sig på: Hvad vil disse aviser, hvad skal vi med disse aviser og hvordan vil de komme til at præge mediebilledet i Danmark?

Nu er det ikke sådan, at jeg har noget principielt imod annoncefinansierede husstandsomdelte aviser. De har eksisteret lige så længe jeg kan huske. Århus Onsdag, Ugeavisen Odense, Frederiksberg Bladet, Vanløse Posten, Søndagsavisen ja sågar Hasselager Posten og i de senere år har de større byer haft indtil flere såkaldte trafikaviser at vælge imellem. Med trafikaviserne som undtagelse har disse udgivelser haft et udpræget lokalt sigte, og da der er tale om ugeblade har de heller ikke haft dag til dag nyhedsformidling som deres område spidskompetence.

Hvad vil aviserne? Jo, de vil selvfølgelig først og fremmest forsøge at gøre en god forretning. Og det vil sige rage så stor en del af de tilgængelige annoncekroner til sig som muligt. Det er den eneste indtægtskilde de har. Dernæst vil de formidle nyhedsstof, livsstilsstof, sportsnyheder etc. For de to “danske” avisers vedkommende gælder, at de er blevet til som et modtræk til islændingenes udspil for ikke at miste for stor en del af det annoncemarked, som også er nødvendigt for de traditionelle betalingsaviser. Så der er bestemt ikke tale om ønskebørn for de to gamle bladhuse. Det er der derimod for Nyhedsavisen, der jo er “the new kid on the block”. Men fra at være klassens frække dreng, har chefredaktør David Trads haft meget travlt med at klage sig over, at de gamle mobber. Det har virket lidt ynkeligt og har i virkeligheden flyttet fokus fra det faktum, at Nyhedsavisen faktisk er den mest spændende af de nye aviser.

Og hvad skal vi så med disse aviser? Tjoh, det er vel de færreste, der faktisk læser alle tre, så vi kan jo pakke fisk ind i dem vi ikke læser. Og så gik de annonce penge op i røg. De gamle aviser har som mål ikke at støde læserne, så det er nok ikke fra den kant, at vi skal vente noget spændende. Og Nyhedsavisen er endnu så ny, at den stadig har til gode at vise, hvad den kan og vil.

Og hvad kan vi så vente os i det danske mediebillede? Alle, der ved noget om den slags har peget på, at der ikke er plads til tre annoncefinansierede gratisaviser i Danmark. Så først og fremmest kan man vel vente, at mindst en af aviserne går ind indenfor en overskuelig fremtid. Men der ud over kan jeg godt frygte, at den øgede konkurrence om annoncekronerne kommer til at afspejles den redaktionelle linje hos både betalings- og gratisaviser. Jeg kan godt forestille mig, at man på redationerne i højere grad må forsøge at tækkes annoncørerne, og det er i virkeligheden mit skrækscenarie nummer et. For så er det, at artiklerne blot bliver fyld mellem reklamerne, og man bøjer af når det bliver “farligt” for ikke at støde nogen. Lidt som jeg fornemmer, at TV2s linje er i dag; Man laver ganske vist afslørende dokumentarudsendelser, men i det øjeblik, det bliver for spændende stopper man op, og så sætter man lige båndet med “Vild med Dans” på. Og hvis det bliver linjen, hvem skal så afdække den næste “Brixtofte-skandale”?

Jeg håber de gamle betalingsaviser er i stand til at ride stormen af og stadig vil være vort demokratis vagthunde, for jeg tvivler på, at gratisaviserne er i stand til at løfte den opgave. Men vis mig gerne, at jeg tager fejl – meget gerne..

R.I.P Krydskærv

mandag, oktober 9th, 2006

Man ved, at man lever i en fredelig verden, når den mest læste nyhed på Politikens website, er den triste historie om stjerneskruen som en uddøende race.

Jeg er glad for at leve i sådan en verden. En verden, hvor vi ikke er plaget af hverken forgiftede drikkevandsboringer, nordkoreanske atomprøvesprængninger, drab på regeringskritiske journalister og al den slags uvæsen.

Herfra skal skal lyde et dybtfølt tak til stjerneskruen for lang og tro tjeneste. Stjerneskruen er død! Torxskruen længe leve!