Franks Blog

TimesOnline kunne i lørdags berette, at der er en katastrofal mangel på ukuleler i England. Det lille hawaianske instrument er åbenbart blevet flået ned af hylderne i Englands musikbutikker, og importørerne har simpelt hen ikke kunnet følge med efterspørgslen. I øjeblikket går briterne så rundt og venter længelsfuldt på en skib lastet med ukuleler, der er meldt undervejs fra producenten i Kina(?).

Ukulelen har gennem tiderne haft mange prominente fortalere i England. Fra 1920’erne og frem til sin død i 1961 var George Formby uden tvivl den mest kendte. Senere har musikere som George Harrison, Paul McCartney og Sam Brown taget instrumentet til sig. Man sagde om George Harrison, at han altid rejste med to ukuleler; en til sig selv at spille på og en til, hvem der måtte have lyst til at spille med. Ifølge avisen er den seneste interesse for det lille firstrengede instrument afledt af en tv-optræden af “The Ukulele Orchestra of Great Britain“. Et orkester, der spiller nye og gamle hits udsat for èn bas og seks ukuleler. Jeg fik deres CD, The Secret of Life, i fødseldagsgave – og det er rigtig godt.

Men et er, hvad avisen mener, noget andet er sandheden. Jeg for min part er helt sikker på, at den store interesse for ukulelen skyldes min mindeværdige (omend meget korte) optræden på skagens gren sidste sommer. Med et ben i henholdsvis Kattegat og Skagerak, opførte jeg George Formbys “When I’m cleaning windows” til stor forundring for de mange turister.