Franks Blog

Dansk Folkeparti holdt landsmøde forrige weekend. Ved den lejlighed blev Ulla Dahlerup og Mogens Camre valgt som partiets spidskandidater til det kommende EU-parlamentsvalg. Ulla Dahlerups takketale til landsmødet blev efterfølgende refereret i stort set alle medier – dog kun i uddrag. Disse uddrag var nu også rigeligt til at kunne konstatere, at “nu rabler det for damen”. Det tog hende 45 minutter at sige tak for valget – det er vel sådan ca. 44 minutter for meget. Nuvel, der findes mennesker, der godt kan lide at høre sig selv tale.

Politiken bragte den 22. september talen i sin fulde ordlyd, hvilket gav, vi der ikke til dagligt deltager i den slags forsamlinger, en enestående chance for et indblik i, hvilke kampe, der udspilles i hovederne på medlemmer af Dansk Folkeparti. Vi vil ikke komme nærmere ind på de politiske perspektiver i et i talen , blot henvise til http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=286946 , hvor den nysgerrige læser kan finde eksempler på den ulækreste retorik siden Göbbels.

Som sagt vil vi ikke her kommentere det politiske, men i stedet pege på nogle pudsigheder, som i første omgang var tæt på at gå vores næse forbi. Ulla Dahlerup fortæller i talen, at hun måtte give Pia Kjærsgaards arm et trøstende/opmuntrende klem, da Kjærsgaard i 1998 var blevet (jeg citerer) “overfaldet af en flok såkaldt anti-racistisk* på Nørrebro”. “Hun er godt nok en rigtig Gyngehøvding* med et løvehjerte.”, hedder det senere. Nu færdes jeg jævnligt (dagligt) på Nørrebro, og det ærgrer mig, at jeg ikke har set sådan en flok anti-racistisk. Det lyder som et spændende dyr. Er jeg i øvrigt den eneste der får gåsehud og søvnbesvær, når jeg forestiller mig Pia Kjærsgaard sidde på en af gyngerne i Folkets Park kun iført lændeklæde, fredspibe og fjerprydelse….Gyngehøvding??? Mon ikke hun mente en Gøngehøvding.

En anden sjov lille detalje, der må få konsekvenser, når historien om det politiske miljø i det nye årtusinde engang skal skrives, er Dahlerups afsløring af, at “Dansk Folkeparti blev moppet, så det gjorde noget” af Socialdemokratiet og De Radikale. Her gik vi og troede, at Socialdemokratiet og De Radikale tog afstand fra Dansk Folkeparti, og så har de i virkeligheden forsøgte at rense dem. De er simpelt hen rendt rundt på gangene og på kontorerne på Christiansborg med spand og moppe og har forsøgt at gøre Dansk Folkeparti stuerene. Herre du milde skaber, vi er blever ført bag lyst – hvor er Ekstrabladet når man har brug for dem??!! For der er vel ingen, der har mobbet Dansk Folkeparti – den slags må man jo ikke.

Nu skal tvivl jo komme tiltalte til gode, og man kunne forestille sig, at redaktøren på politiken har sat yngste studentermedhjælp til at nedfælde Dahlerups tungetale på papir, og denne studentermedhjælp kan i ren befippelse have glemt at slå hjernen (og stavekontrollen) til. Her på “Franks Blog” mener redaktøren sig dog i stand til at afvise denne teori. Den version af talen, der kan læses på Dansk Folkepartis website
er skæmmet af samme besynderlige stavemåder.

Update (22. oktober 2003)
Siden posten her er blevet oprettet, har Dansk Folkeparti rettet stavefejl i den nævnte tekst. På Franks Blog mener vi, at den slags er historieforfalskning! Heldigvis har man på Politiken et mere fornuftigt syn på bevarelsen af historiske dokumenter, så der kan man stadig læse teksten i sin oprindelige ordlyd. Desuden har Bo Warming (Mogens Glistrup groupie og generel pain in the a**) været så venlig at poste talen i nyhedsgruppen “dk.politik”. Her vil den blive stående i original form indtil Google sletter den.

*) Franks Blogs fremhævning

Det er i dag 15 år siden, at TV-kanalen på Kvægtorvet i Odense så dagens lys. Tilykke til den. I de følgende 15 år har stationen lært danskerne at holde
af så begavet underholdning som:

– Lykkehjulet (det er vist endegyldigt dødt nu – men det var en sej kamp)
– Eleva2ren (der også er død – kampen var knapt så lang)
– Den store klassefest (den er ikke død endnu, den får bare nye navne fra tid til anden: “Venner for livet”, “Mit sande jeg” etc.)
– Hugo (Hvor gik jeg hen, du?)

Nå ja, og så må vi jo ikke glemme at TV2 fik de konforme danskere til at sætte så stor pris på uendelige brasilianske “daytime-soaps”, at programlæggerne ikke kunne sidde kravet om mere overhørig. Så vi måtte begejstret udsættes for både “Slavepigen Isaura”, “Plantageejerens datter” og “Vildkatten”. Jublen ville ingen ende tage!!

Og vi må ikke glemme det fabelagtige kunstgreb sportsredaktionen foretog, da man besluttede at få et studiepublikum til at applaudere Morten Stig Christensen, når han i “Sport i 2’eren” formåede at læse fodboldresultaterne op – det var ubetaleligt! Selv efter at Superligaen har “skiftet kanal” lever konceptet videre. Det er da en arv at efterlade!

Nu er TV2 så kommet i puberteten. Der er 15 lys i lagkagen, bristefærdige bumser i hele ansigtet, og hormoner uden på tøjet. Og som alle andre teenagere er man verdens herre. Held og lykke fremover, og tag så lige at send nogle flere brasilianske soaps.