Nu er den her! Vælgercheken
mandag, september 3rd, 2007Så blev det en realitet. Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en skattelettelse. Der bliver lempet på mellemskatten og bundfradraget. Venstre ville ikke have skattelettelser, Dansk Folkeparti ville ikke have skattelettelser, så hvordan det er lykkedes Bendt Bendtsen at få trumfet sin vilje igennem må stå hen i det uvisse.
Så nu er alle forhindringer af vejen. Soldaterne er hjemme fra Irak, Anders Fogh er blevet miljøvenlig, der er ingen grænser for, hvor meget velfærd vi skal have, hvis regeringen får lov at bestemme, og nu har vi så også fået en kontant belønning. Det hele er kørt i stilling, så nu kommer valget. Lur mig om ikke det bliver udskrevet allerede i denne uge.
Sidste gang vi fik en vælgercheck i form af en skattelettelse, fik jeg personligt lige hen ved kr. 150 ud af det pr. måned. Nu kan meget jo købes for penge, men kære regering i almindelighed og Bendt Bendtsen i særdeleshed: Min stemme er altså mere værd. I må s’gu længere frem i bussen, hvis I vil købe min stemme.