Ziggy played guitar
mandag, januar 8th, 2007Ziggy Stardust, The thin white duke, David Robert Jones måske bedre kendt som David Bowie fylder 60 år i dag.
Bowie voksede op på Stansfield Road i Brixton. Han har fra tid til anden koketteret med, at han voksede op i et arbejderkvarter, men sandheden er nok snarere, at der i 1947 var tale om et kvarter for den lavere middelklasse. I hvert fald er husene på Stansfield Road af den typiske victorianske rækkehustype – smalle huse i tre etager med karnap i stueetagen. Med andre ord lige store nok til at være deciderede arbejderboliger.
Og hvor ved jeg så det fra? Jo, jeg har boet der. Jeg boede der i et lille års tid tilbage i 1986-87. I et lille bedsit (etværelses med et diminutivt køkken samt toilet og bad på gangen) i Stansfield Road nr. 11. Bowie boede i nr. 40, men hans forældre valgte at flytte til Bromley i 1953, så jeg så ikke så meget til ham 🙂 Og det er så ikke helt rigtigt, for vi havde faktisk en Bowieplakat hængende på væggen.
Nuvel, tillykke til David Bowie, må han snart komme til landet igen. Jeg kunne godt tænke mig at se og høre ham jamme “good with Weird and Gilly and The Spiders From Mars”.