Landets regering har fundet en veritabel guldgrube. Når man får et problem, der er stort nok, så sælger man det.
Politiken.dk kan i dag fortælle, at Trafikminister, Flemming Hansen, ønsker at sælge DSB. Det vil “sætte virksomheden op”, at der kommer nyt blod, mener ministeren. Onde tunger vil nok mene noget tilsvarende om den siddende regering, men lad nu det ligge. Ministerens forbillede for salget af DSB skulle angiveligt være salget af Post Danmark, som han udråber til en stor succes (salget, ikke Post Danmark). I følge Politiken udtaler ministeren: “Det er den virksomhed, som jeg gerne vil gøre DSB til”. Den lader vi lige stå et øjeblik…..
Ministeren vil altså lave DSB om til et postomdelings-foretagende ved at sætte selskabet til salg. Det er sand kreativitet. Det tror jeg faktisk ikke, der er andre, der har prøvet før. Ganske vist har DSB historisk set været en vigtig brik i forbindelse med transport af postsække fra landsdel til landsdel. Her på redaktionen bilder vi os dog ind, at det aldrig har været meningnen, at brev- og pakke-omdeling skulle være selskabets spidskompetence; Person- og godstransport lyder mere rigtig i vores øren.
Mon ikke trafikministeren i virkeligheden blot forsøger at skaffe sig af med et problembarn. Han har i gennem længere tid kæmpet sig igennem den ene søforklaring efter den anden i forlængelse af sommerens mange DSB-aflysninger, nedfaldne køreledninger, forsinkede togsæt med mere. Under dække af at være liberal (nu er han ganske vist konservativ, men pyt – det er en helt anden diskussion), har han nu set sit snit til at blive af med et problem; han sælger simpelt hen skidtet. Det giver jo også staten indtægter. Man kan ikke komme om ved, at der er muligheder i denne fremgangsmåde. Hvis det Kongelige Bibliotek giver for mange problemer, eller hvis pinlige sager om bogtyverier bliver ved at dukke op, og giver ministeren røde ører, så holder vi da bare udsalg: “Køb et Kongeligt Bibliotek og få Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek med gratis”. Og hvis Allis Helleland, inde på Statens Museum for Kunst ikke kan få ro om sin person, så kan regeringen da nok finde en Kapitalfond, der vil være interesseret i at lægge sin klamme hånd på den danske kunstskat. Det vil skæppe godt i statskassen, og den pågældende minister slipper af med et problem. På alle måder en fordelagtig aftale. Og hvem ved, måske kan man også sælge en Muhammedkrise.
Det er ikke mange dage siden, Pia Kjærsgaard ønskede at sælge Flemming Hansen (plus et par andre navngivne ministre). Tænk lige over det…