Franks Blog

I kølvandet på det voldsomt overgearede fødselsdagsarrangement til H.C. Andersens ære, “Once Upon A Time” i Parken den 2. april har aviserne kunnet berette om et underskud på arrangementet på henved 35 millioner kroner – hvis man regner det hele med. Flere kritiske røster har peget på det uheldige i, at et velgørenhedsarrangement hyrer en kunstner som den kendte og elskede H.C. Andersen-fortolker Tina Turner i sidste øjeblik, og oven i købet betaler hende i omegnen af en million dollars for at komme og synge to sange (sing back vel at mærke – hun havde ikke noget orkester/band med). Andre har – muligvis med rette – påpeget det beklagelige forhold, at der ikke blev noget overskud at dele ud til verdens analfabeter.

Jeg har svært ved at se problemet. Der var i høj grad tale om velgørenhed; Aldrig har aldrende afro-amerikanske kvinder modtaget så generøst et tilskud fra et dansk velgørenhedsarrangement. Og mon ikke Tina Turner nu er klar over hvem denne Andersen er.

Og så lige et tip til arrangørerne i H.C. Andersen-fonden: Jeg spiller i et lille band. Vi er ikke så gode, for vi øver sjældent. Til gengæld vil vi gerne komme og spille til et af jeres arrangenmenter, og vi kan sagtens forhandles ned i ca halvdelen af det beløb i fik forhandlet Tina Turner ned på.

Så er det i aften det går løs. Dørene til Møllers Mausoleum slås op på vid gab. Der er mere end 400 optrædende på scenen, og tv-stationerne står i kø for at transmittere fra begivenheden. Lur mig om ikke også Line Baun Danielsen dukker op i løbet af denne transmission og gør sig klog på et eller andet hun ikke er klog på – hende får vi aldrig nok af, må tv-bosserne tilsyneladende mene.

Der forventes tillige mere end 1000 festklædte gæster anført af de kongelige (nok uden Alexandra, hun skal passe ungerne). Og det er her min egentlige anke dukker op til overfladen – HVORFOR er jeg ikke inviteret???!!! Hvilken klub/loge skal man være medlem af for at komme i betragtning til en fribillet til åbningnen – Hvilken international konvention er det man har underskrevet, hvoraf det fremgår, at det altid er de samme mennesker, der inviteres med til slige arrangementer. Hvor står det skrevet, at Dronningen partout skal inviteres, og hvad har ministrerne i grunden at gøre i denne sammenhæng – og hvis man nu ikke inviterede Christian Kjær (hvad var hans bidrag til byggeriet?), så kunne der måske blive en plads til mig. Og ikke mindst – HVORFOR kan vi ikke få lov at blive fri for Line Baun Danielsen???

Frank er ikke vred, Frank er skuffet!

Der er mange gode grunde til ikke at hænge oversættere ud i offentligtheden. De er ofte underbetalt i en grad, så de ikke har tid til at sætte sig ordentligt ind i sagerne, og de er ligeså ofte under et tidspres, der gør, at de må give køb på den professionelle stolthed. Desuden ér det danske sprog en svær størrelse.

Der findes mængder af websteder, der beskæftiger sig med fejl og misforståelser i TV- og film-oversættelser, men jeg har endnu til gode at finde et dansk site, der tager sig af bøffer i bog-oversættelser. Det skyldes jo nok, at man sjældent har mulighed for at sammenligne oversættelse og original. Men når man så finder en bøf – ja så må det altså også være tilladt at hænge oversætteren ud. Sådan i al venskabelighed, forstås.

Jeg har netop taget mig sammen til at begynde på den danske oversættelse af Mark Hertsgaards “The Beatles”. Bogen udkom på Munksgaard-Rosinante tilbage i 1995, og jeg var så heldig at få et frieksemplar af førsteudgaven (jeg arbejdede som studentermedhjælp i en boghandel). Oversætteren Per Reinholdt Nielsen har begået en i det store hele letflydende og læsevenlig oversættelse, men han begår dog efter min mening den fejl at forsøge sig med at oversætte uddrag fra Beatles-sangene. Og det er da også her, at det går helt galt. I kapitel 17 på side 251, hvor “Penny Lane” dissekeres står at læse:

bq. “Og det vittige “And though she feels as if she’s in a play/She is anyway” (Og selvom hun føler det som om hun er med i et skuespil/Så er hun det også) om den “Pretty Nurse … selling poppies from a tray” (smukke sygeplejerske … der sælger hundhvalpe fra en bakke). McCartney hylder beboerne i Penny Lane, selvom han også griner af deres opførsel: “Very Strange!”

Jeg er sikker på at McCartney ville grine endnu højere, hvis han så denne oversættelse. Ganske vist er sangen fra 60’erne, hvor folk gik i mærkeligt tøj og indtog skumle substanser, men ærlig talt, Per Reinholdt Nielsen – hundehvalpe fra en bakke?!” Har du læst, hvad det er, du selv skriver? en hundehvalp er en Puppy (Puppies i flertal). En poppy (poppies i flertal) er en valmue.

Og hvis vi nu skal “kloge” den lidt, så er der med al sandsynlighed tale om de papirvalmuer, der op til Remembrance Sunday (den søndag der er nærmest den 11. november) bliver solgt i Storbritannien til fordel for Royal British Legion. Remembrance Sunday er dagen, hvor man mindes de faldne i krigene. Valmuen fungerer her som et smukt symbol på 1. verdenskrigs slagmarker i flanderen, hvor etablering af skyttegrave, granatild og krigen i det hele taget fik rodet voldsomt op i jorden. Da krigshandlingerne endelig ophørte, fik netop valmuerne derfor meget fine vækstbetingelser og blomstrede som aldrig før.

Jeg var til koncert i tirsdags – i Horsens. Sir Paul McCartney havde valgt at lægge vejen forbi, og det ville jeg ikke gå glip af. Det var der rundt regnet 40.000 andre der heller ikke ville. De havde hver især givet mindst kr. 695,- for billetten til begivenheden, der var fordelt over to dage, tirsdag og onsdag.

Sir Paul er jo ikke helt grøn længere, faktisk fylder han 62 på fredag, og hans publikum har da også en forholdsvis høj gennemsnitsalder. Da vi ankom til koncertstedet, et lille fodboldstadion i udkanten af Horsens, mente en af mine rejsefæller, at han aldrig havde set så meget gråt guld på samme sted. Og han havde ret! Der var godt nok mange af dem. Flere af dem havde endda valgt at betale i dyre domme for en siddeplads på tribunerne. Her kunne de mænge sig med flere (eks)ministre, kongelige (inklusiv kronprinsens svigerfamilie) og andre pinger. Dog langt fra så mange, som til et tilsvarende arrangement i hovedstaden. For det første har nogen været så uforskammet at placere Horsens små 3 timers kørsel fra København (2 timer, hvis man har ministerchauffør), og desuden vil rygterne vide, at alle uden undtagelse skulle betale for billetten.

Men lad nu det ligge. Arrangementet var en enestående mulighed for at studere ældrebyrden på nært hold. Og lad det være sagt med det samme: Den larmer ad helvede til! Flere gange i løbet af koncerten blev McCartneys musik overdøvet af folk, der tilsyneladende så koncerten som en mulighed for lige at få en bette sludder med vennerne. Helt slemt var det mellem numrene og i de akustiske sange, jeg hørte flere gange undervejs, at der blev hysset på folk. Det er sgu utroligt. Hvis jeg ikke havde haft det held at opleve koncerten i Prag to dage tidligere, var jeg blevet meget vred. I Prag havde man nemlig fattet, at når en eksbeatle kommer til byen, så holder man kæft og nyder turen… Det er mig ganske ubegribeligt at nogle mennesker vil give så mange penge for en billet, for derefter blot at sludre og sladre løs som var de inviteret til kaffeslabberas – jeg fatter det simpelt hen ikke.