Franks Blog

Så er det igen blevet tid til Apotekerforeningens årlige sommerudflugt i og omkring Frankrig. Ganske som tidligere år er der tale om en cykeludflugt, hvor vi vil komme rundt i det meste af landet med et par afstikkere til Belgien. Arrangørerne anslår at udflugten vil vare ca tre uger, og den afsluttes med en endags rundtur i Paris.

Undervejs vil vi få lejlighed til at smage på de forskellige egnes specialiteter udi vin og ost. Hovedmåltiderne forventes dog at blive indtaget intravenøst.

Hver dag afsluttes med en lodtrækning, hvor de deltagere, der ikke er faldt af cyklen undervejs vil kunne vinde et kindkys af den yndige frøken Friis fra bogholderiet. Hun vil ved samme lejlighed overrække fidusbamsen, som igen i år er sponseret af Løvens Kemiske Fabrik i Ballerup. Herefter vil der være mulighed for massage og pasta.

Arrangørerne advarer igen i år mod den ældre mand, som gang på gang er blevet set jagende udflugtdeltagerne med kamera og mikrofon, stillende spørgsmål om dette og hint – insisterende med munden kørende i et malende tråd af lange tillægsformer, alt imens han i et væk kaster om sig med sprogblomster og oplysninger om områdets gode oste og fremragende vine. For at afvise manden effektivt anbefaler arrangørerne følgende stategier:

# Inden han kommer for godt igang, skal man skynde sig at sige: Fausto Coppi var den største – ingen over og ingen ved siden af! Det får ham som regel til at trække sig tilbage, mens han mumler for sig selv om Mercx og Bahamontes.
# Forsøg at holde din tale klar og koncis. Brug aldrig lang tillægsform. Det ophidser ham og ansporer ham til selv at begynde en strabadserende brug af ord fra det danske sprog, der ellers aldrig bliver brugt.
# Hvis alt andet fejler, så benægt alt. Vendinger som “jeg er aldrig blevet testet positiv”, “hvad min kone/massør kører rundt med i bilen vedkommer ikke mig” og “det er mod min astma” er gode at bruge i denne sammenhæng.

Vel mødt
Arrangørerne

Der er mange gode grunde til ikke at hænge oversættere ud i offentligtheden. De er ofte underbetalt i en grad, så de ikke har tid til at sætte sig ordentligt ind i sagerne, og de er ligeså ofte under et tidspres, der gør, at de må give køb på den professionelle stolthed. Desuden ér det danske sprog en svær størrelse.

Der findes mængder af websteder, der beskæftiger sig med fejl og misforståelser i TV- og film-oversættelser, men jeg har endnu til gode at finde et dansk site, der tager sig af bøffer i bog-oversættelser. Det skyldes jo nok, at man sjældent har mulighed for at sammenligne oversættelse og original. Men når man så finder en bøf – ja så må det altså også være tilladt at hænge oversætteren ud. Sådan i al venskabelighed, forstås.

Jeg har netop taget mig sammen til at begynde på den danske oversættelse af Mark Hertsgaards “The Beatles”. Bogen udkom på Munksgaard-Rosinante tilbage i 1995, og jeg var så heldig at få et frieksemplar af førsteudgaven (jeg arbejdede som studentermedhjælp i en boghandel). Oversætteren Per Reinholdt Nielsen har begået en i det store hele letflydende og læsevenlig oversættelse, men han begår dog efter min mening den fejl at forsøge sig med at oversætte uddrag fra Beatles-sangene. Og det er da også her, at det går helt galt. I kapitel 17 på side 251, hvor “Penny Lane” dissekeres står at læse:

bq. “Og det vittige “And though she feels as if she’s in a play/She is anyway” (Og selvom hun føler det som om hun er med i et skuespil/Så er hun det også) om den “Pretty Nurse … selling poppies from a tray” (smukke sygeplejerske … der sælger hundhvalpe fra en bakke). McCartney hylder beboerne i Penny Lane, selvom han også griner af deres opførsel: “Very Strange!”

Jeg er sikker på at McCartney ville grine endnu højere, hvis han så denne oversættelse. Ganske vist er sangen fra 60’erne, hvor folk gik i mærkeligt tøj og indtog skumle substanser, men ærlig talt, Per Reinholdt Nielsen – hundehvalpe fra en bakke?!” Har du læst, hvad det er, du selv skriver? en hundehvalp er en Puppy (Puppies i flertal). En poppy (poppies i flertal) er en valmue.

Og hvis vi nu skal “kloge” den lidt, så er der med al sandsynlighed tale om de papirvalmuer, der op til Remembrance Sunday (den søndag der er nærmest den 11. november) bliver solgt i Storbritannien til fordel for Royal British Legion. Remembrance Sunday er dagen, hvor man mindes de faldne i krigene. Valmuen fungerer her som et smukt symbol på 1. verdenskrigs slagmarker i flanderen, hvor etablering af skyttegrave, granatild og krigen i det hele taget fik rodet voldsomt op i jorden. Da krigshandlingerne endelig ophørte, fik netop valmuerne derfor meget fine vækstbetingelser og blomstrede som aldrig før.

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at opgradere blog-motoren på min webserver. Og når jeg nu var i gang, kunne jeg ligeså godt få gjort noget ved udseendet på Franks Blog ved samme lejlighed. Det er så hermed gjort. Der forestår dog stadig noget tilretning af datoformater og deslige. Sådan er det bare! Love it or leave it!

Efter, hvad man i visse kredse ville kalde, “moderat fysisk pres” sendte gode venner (Randi og Henrik) mig en “gmail invite”. Jeg kan nu igen efter lang tids følelse af cyber-mindreværd, møde den virtuelle verden med åben pande og uden blusel hævde, at jeg er en nørd.

Skulle du nu ikke vide, hvad en “gmail invite” er for en størrelse, så tillad mig at forklare: Der er tale om en invitation til at betateste googles nye webmail-tiltag. Og hvorfor så “all the fuzz”? Joh – der er en ikke uvæsentlig nørd-“street credit” i at være blandt de “udvalgte” til at teste den nye webmail-service, der blandt andet giver 1 Gigabyte arkivplads mod de få skallede Megabyte man er vant til fra lignende services (f.eks. hotmail og yahoo). Dette er med andre ord en service, hvor du ikke behøver at slette mails – du arkiverer dem blot!

Min adresse er f.gajda(snabel-a)gmail.com.

Og inden du nu spørger, så ligger jeg IKKE inde med invites. Beklager!

Jeg var til koncert i tirsdags – i Horsens. Sir Paul McCartney havde valgt at lægge vejen forbi, og det ville jeg ikke gå glip af. Det var der rundt regnet 40.000 andre der heller ikke ville. De havde hver især givet mindst kr. 695,- for billetten til begivenheden, der var fordelt over to dage, tirsdag og onsdag.

Sir Paul er jo ikke helt grøn længere, faktisk fylder han 62 på fredag, og hans publikum har da også en forholdsvis høj gennemsnitsalder. Da vi ankom til koncertstedet, et lille fodboldstadion i udkanten af Horsens, mente en af mine rejsefæller, at han aldrig havde set så meget gråt guld på samme sted. Og han havde ret! Der var godt nok mange af dem. Flere af dem havde endda valgt at betale i dyre domme for en siddeplads på tribunerne. Her kunne de mænge sig med flere (eks)ministre, kongelige (inklusiv kronprinsens svigerfamilie) og andre pinger. Dog langt fra så mange, som til et tilsvarende arrangement i hovedstaden. For det første har nogen været så uforskammet at placere Horsens små 3 timers kørsel fra København (2 timer, hvis man har ministerchauffør), og desuden vil rygterne vide, at alle uden undtagelse skulle betale for billetten.

Men lad nu det ligge. Arrangementet var en enestående mulighed for at studere ældrebyrden på nært hold. Og lad det være sagt med det samme: Den larmer ad helvede til! Flere gange i løbet af koncerten blev McCartneys musik overdøvet af folk, der tilsyneladende så koncerten som en mulighed for lige at få en bette sludder med vennerne. Helt slemt var det mellem numrene og i de akustiske sange, jeg hørte flere gange undervejs, at der blev hysset på folk. Det er sgu utroligt. Hvis jeg ikke havde haft det held at opleve koncerten i Prag to dage tidligere, var jeg blevet meget vred. I Prag havde man nemlig fattet, at når en eksbeatle kommer til byen, så holder man kæft og nyder turen… Det er mig ganske ubegribeligt at nogle mennesker vil give så mange penge for en billet, for derefter blot at sludre og sladre løs som var de inviteret til kaffeslabberas – jeg fatter det simpelt hen ikke.

På en lille ferietur til Paris for nylig, besluttede min kæreste og jeg at gå en tur langs Seinen. Vi ville blandt andet se skulpturparken ved “Quai St. Bernard”. Da vi stod og kiggede på en af skulpturerne, var der noget usædvanligt, der fangede mit blik; I et hulrum i skulpturen lå en bog indpakket i plastik. Ved et nærmere eftersyn fandt jeg en mærkat på bogen med henvisning til http://www.bookcrossing.com. Jeg mente nok at jeg havde læst om noget lignende på et tidspunkt, men kunne ikke lige huske, hvad det gik ud på. Nu var bogen, eller rettere bøgerne, for der var mere end en, på fransk, hvilket ikke er min stærke side, så vi lagde pænt bøgerne på plads og gik videre. Episoden blev arkiveret under “det-må-vi-prøve-at-google-når-vi-kommer-hjem-hvis-vi-ellers-husker-det”

Vel hjemkommet fra Paris sad jeg en dag foran computeren og var løbet tør for ting, der skulle googles, da jeg kom i tanke om disse bøger i Paris. Jeg kunne ikke huske navnet på websitet, men så havde jeg jo noget google-detektivarbejde foran mig – hvilket jeg holder meget af. Jeg fandt hurtigt ud af at det måtte være http://www.bookcrossing.com der var tale om. Så jeg besøgte naturligvis deres website.

Bookcrossings filosofi er, at litteratur skal “slippes løs”. Bookcrossing-brugere registrerer en eller flere bøger på websitet, sætter en mærkat på bogen med oplysninger om bookcrossing og et ID, og slipper derpå bøgerne løs “in the wild” – dvs. lægger dem et offentligt sted, hvor en forbipasserende kan samle bogen op. Ideen er så, at finderen kan tage bogen med hjem og læse den, registrere fundet på bookcrossing, og så slippe bogen løs igen.

“Nå ja”, vil nogen nok sige, “det er der da ikke ret mange der gider at være med til. Det er jo en dårlig forretning”. Tjah, foreløbig er der ca. 249.000 registrerede brugere, og de har sat over 1.000.000 bøger fri. og tallet er stadig stigende. Alene i Danmark er der i skrivende stund 815 medlemmer. Antallet af bøger “in the wild” er 60 – sjovt nok er der en uforholdsmæssig stor del af disse, der ligger i Aabenraa – men sådan er der jo så meget. På verdenplan er den flittigste bruger en canadier med skærmnavnet “rloeffle”, han har “udsat” intet mindre end 7.122 bøger.

Ideen til bookcrossing opstod i marts 2001 da grundlæggeren, Ron Hornbaker, stødte på websitet http://www.phototag.org og http://www.wheresgeorge.com. Phototag.com sætter engangskameraer i omløb. Disse kameraer kan efter endt brug indsendes til phototag.com som fremkalder billederne og offentliggør dem på deres website. Hos Wheresgeorge.com kan brugerne registrere dollarsedler. Serienummer og lokalitet registreres, og det er således meningen at man skal kunne følge en pengeseddels rejse rundt i verden. Ron Hornbaker tænkte, at sådan en ting måtte han også have – mens han tænkte, kom han til at se på sin overfyldte bogreol, og så var bookcrossing-ideen født.

Kæresten og jeg syntes begge to om ideen, og vi har allerede sendt flere bøger i cirkulation, og har flere undervejs.

Først en lille quiz: Hvad hedder landets skatteminister?
Nå, du kan heller ikke huske det. Jamen, så lad mig da løfte sløret…Han hedder (tadah) Svend Erik Hovmand.

Nuvel, om du kan huske navnet eller ej, så er landets Skatteminister er en sjov fyr. Ganske vist er det ikke altid frivilligt, men det gør jo ikke underholdningsværdien mindre. Skatteministeren har – ligesom flere andre af sine ministerkolleger – fundet ud af, at statsministeren ikke mente det alvorligt, da han ved sin tiltræden proklamerede, at ministre, der ikke viste sig flittige nok, ville blive fyret. Faktisk har tiden vist skatteministeren og hans kolleger, at de kan slippe af sted med snart sagt hvad som helst, uden at det får konsekvenser. Og den slags gør jo livet som minister en del nemmere.

Onsdag aften blev han set i DR’s “Pengemagasinet”, hvor han med stor omhu støttede Tipstjenestens bestræbelser på at opretholde deres spillemonopol. Her på Franks Blog synes vi at ministeren er ude i et fornuftigt ærinde, og vi kender mange andre, der ville have sagt og gjort det samme. Ingen af dem ville dog bagefter have haft mod og mandshjerte til at påstå, at de var repræsentanter for Danmarks Liberale parti.

Seneste morsomhed kom til morgen, da politiken kunne berette at ministeren mener, at tilbuds- og reklameaviser udfylder en samfundsopgave og at det derfor er i orden at de modtager indirekte statsstøtte i form af skattefradrag. Jeg for mit vedkommende pudsede brillerne en ekstra gang og tjekkede for en god ordens skyld datoen på aviser, blot for at konstatere, at det IKKE var den 1. april. Ministeren skulle videre have udtalt:

– De (reklameaviserne, red.) hjælper svage forbrugere med at finde de billigste varer, og derfor giver det mening at støtte dem. For mange er det ikke lige meget, hvor de kan få den billigste liter mælk.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg er nærmest grådkvalt. Her gik jeg i al min uvidenhed og troede, at reklameaviser var skabt for at Dansk Supermarked og eventuelle konkurrenter kunne øge deres indtjening. Men i al den tid har de bare ønsket at pege gamle fru olsen på 6. sal i retningen af den billigste liter mælk.

Her på Franks Blog synes vi, at det er for dårligt at vi som samfund lægger den slags opgaver i hændern på private. Det burde være en opgave for samfundet som helhed. Her på redaktionen vil vi nu fremover arbejde for at reklameaviser ikke bare kan udgives med indirekte støtte. Staten bør overtage denne samfundsopgave, og vi lover hermed at arbejde hårdt for at opnå dette. Vi ønsker hermed at sige tak til skatteministeren, fordi han i sin endeløse visdom gjorde os opmærksom på denne sag.

Landets siddende regering har nu valgt at slå et slag for det trængte danske boligmarked – i Sønder Tranders!(?). Regeringen ønsker effektivitet – det er vist slået fast – så da den besluttede at afsætte 500 millioner kroner til nyopførelser af lejeboliger, besluttede man at give pengene til den bygherre, der kunne love flest kvadratmeter for pengene. Sønder Tranders vandt, og der skal nu opføres 417 lejeboliger i byen, som efter sigende ligger ca. 7 kilometer syd for Ålborg.

Herfra skal lyde et stort tillykke til både regeringen og Sønder Tranders. Til Sønder Tranders fordi byen nu langt om længe har fået en tålelig boligsituation – og til regeringen (her repræsenteret ved Bendt Bendtsen), fordi den igen med al ønskelig tydelighed har vist, at fri konkurrence ikke nødvendigvis gør en vare bedre, kun billigere, og det er altså ikke noget rimeligt mål for hverken relevans eller kvalitet.

Der er naturligvis to sider af sådan en sag, og inden nogen når at råbe “Sovjet-inspirerede planøkonomsvin”, vil jeg da gerne tilstå, at der kan være muligheder i det her koncept; De 500 mill. er nemlig ikke den eneste uddeling fra regeringens pulje. Prøv at tænk på, hvad de næste 500 millioner kunne gøre ved den betændte boligsituation i Sindal – eller Sæby. Og skulle det – mod forventning – blive svært at udleje boligerne, så kan man altid fylde dem med arbejdsløse akademikere fra Århus og København, som man kan lokke med nogle af de gode jobs i den nordjydske elektronikindustri (som ganske vist har det svært i øjeblikket, men vi ved jo at “opsvinget er på vej”®). På den måde får man også på elegant vis løst en del af boligproblemet i de to storbyer, som jo nok i parentes bemærket var der, man burde have bygget i første omgang – men lad nu det ligge…..

Læs om byggeriet i Nordjyske

Danmarks statsminister ønsker Danmark frem i forreste række blandt de højteknologiske lande. “Vi skal gøre op med vanetænkning og ikke være angste for statslig engagement”, buldrede ministeren i sin tale på Ventres landsmøde i Herning, og opfordrede til yderligere samarbejde mellem de højere læreanstalter og det private erhvervsliv. Ved at dygtiggøre danskerne vil vi som nation tjene flere penge og kan ad den vej sikre de fremtidige velfærdsgoder, mente ministeren. Nu er det jo i sig selv ikke en ny idé. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen ønskede intet mindre end at gøre Danmark til verdens førende IT-nation. Altså i virkeligheden mere visionært end Fogh Rasmussens ønske. Men lad nu det ligge.

Historien blev først rigtig interessant da ministeren fremhævede Finland som et forbillede for Danmark. IT-giganten Nokia (som i parentes bemærket tidligere ernærede sig ved at producere gummistøvler!!) har – ifølge ministeren – været IT-lokomotivet, der har trukket Finland ud af en økonomi, der var båret af skovdrift og træindustri (og gummistøvleproduktion??, red.).

To dage før statsministerens tale kunne man i flere af landets aviser, hos forbrugerinformation og på computerworld.dk læse, at Nokia-telefoner er farlige. En belgisk undersøgelse har påvist, at batterierne i flere af Nokias populæreste mobiltelefoner faktisk kan eksplodere imellem fingrene på brugerne.

Har vor statsminister ikke gjort sit hjemmearbejde ordentligt, eller mener han virkelig, at vi som nation kan sikre det fremtidige velfærdsniveau ved at producere eksploderende elektronik?

Dansk Folkeparti holdt landsmøde forrige weekend. Ved den lejlighed blev Ulla Dahlerup og Mogens Camre valgt som partiets spidskandidater til det kommende EU-parlamentsvalg. Ulla Dahlerups takketale til landsmødet blev efterfølgende refereret i stort set alle medier – dog kun i uddrag. Disse uddrag var nu også rigeligt til at kunne konstatere, at “nu rabler det for damen”. Det tog hende 45 minutter at sige tak for valget – det er vel sådan ca. 44 minutter for meget. Nuvel, der findes mennesker, der godt kan lide at høre sig selv tale.

Politiken bragte den 22. september talen i sin fulde ordlyd, hvilket gav, vi der ikke til dagligt deltager i den slags forsamlinger, en enestående chance for et indblik i, hvilke kampe, der udspilles i hovederne på medlemmer af Dansk Folkeparti. Vi vil ikke komme nærmere ind på de politiske perspektiver i et i talen , blot henvise til http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=286946 , hvor den nysgerrige læser kan finde eksempler på den ulækreste retorik siden Göbbels.

Som sagt vil vi ikke her kommentere det politiske, men i stedet pege på nogle pudsigheder, som i første omgang var tæt på at gå vores næse forbi. Ulla Dahlerup fortæller i talen, at hun måtte give Pia Kjærsgaards arm et trøstende/opmuntrende klem, da Kjærsgaard i 1998 var blevet (jeg citerer) “overfaldet af en flok såkaldt anti-racistisk* på Nørrebro”. “Hun er godt nok en rigtig Gyngehøvding* med et løvehjerte.”, hedder det senere. Nu færdes jeg jævnligt (dagligt) på Nørrebro, og det ærgrer mig, at jeg ikke har set sådan en flok anti-racistisk. Det lyder som et spændende dyr. Er jeg i øvrigt den eneste der får gåsehud og søvnbesvær, når jeg forestiller mig Pia Kjærsgaard sidde på en af gyngerne i Folkets Park kun iført lændeklæde, fredspibe og fjerprydelse….Gyngehøvding??? Mon ikke hun mente en Gøngehøvding.

En anden sjov lille detalje, der må få konsekvenser, når historien om det politiske miljø i det nye årtusinde engang skal skrives, er Dahlerups afsløring af, at “Dansk Folkeparti blev moppet, så det gjorde noget” af Socialdemokratiet og De Radikale. Her gik vi og troede, at Socialdemokratiet og De Radikale tog afstand fra Dansk Folkeparti, og så har de i virkeligheden forsøgte at rense dem. De er simpelt hen rendt rundt på gangene og på kontorerne på Christiansborg med spand og moppe og har forsøgt at gøre Dansk Folkeparti stuerene. Herre du milde skaber, vi er blever ført bag lyst – hvor er Ekstrabladet når man har brug for dem??!! For der er vel ingen, der har mobbet Dansk Folkeparti – den slags må man jo ikke.

Nu skal tvivl jo komme tiltalte til gode, og man kunne forestille sig, at redaktøren på politiken har sat yngste studentermedhjælp til at nedfælde Dahlerups tungetale på papir, og denne studentermedhjælp kan i ren befippelse have glemt at slå hjernen (og stavekontrollen) til. Her på “Franks Blog” mener redaktøren sig dog i stand til at afvise denne teori. Den version af talen, der kan læses på Dansk Folkepartis website
er skæmmet af samme besynderlige stavemåder.

Update (22. oktober 2003)
Siden posten her er blevet oprettet, har Dansk Folkeparti rettet stavefejl i den nævnte tekst. På Franks Blog mener vi, at den slags er historieforfalskning! Heldigvis har man på Politiken et mere fornuftigt syn på bevarelsen af historiske dokumenter, så der kan man stadig læse teksten i sin oprindelige ordlyd. Desuden har Bo Warming (Mogens Glistrup groupie og generel pain in the a**) været så venlig at poste talen i nyhedsgruppen “dk.politik”. Her vil den blive stående i original form indtil Google sletter den.

*) Franks Blogs fremhævning