Franks Blog

Klaus Riskær Pedersen blev i dag løsladt fra varetægtsfængsling efter 3 døgn i Vestre Fængsel. En 17-årig musiker, hvis eneste åbenlyse forbrydelse er, at han overnattede i ungdomshuset natten op til politiets rydning af huset, fik sin varetægtsfængsling forlænget med 14 dage.

Jeg har lært en lektie i dag. Hvis man er en godt og vel 50-årig bedrageridømt forretningsmand med hang til unge koner, bedrag og skyldnersvig – ja så skal man sidde varetægtsfængslet i 3 døgn. Hvis man derimod er 17-årig guitarist i et gymnasieorkester uden penge til en taxa hjem efter et job – ja så skal man sidde varetægtsfængslet i mindst 27 dage.

Hmmmm……

Vi kender det nok allesammen – Der er dage på jobbet, hvor det hjælpeværktøj du er nødsaget til at bruge i dit arbejde bare ikke virker, og den interne IT-afdeling render forvirrede rundt. Med andre ord: du kan ikke gøre dit arbejde, og sidder bare og sidder. Og der er de dage, hvor man er låst til sit skrivebord og ikke kan lave andet end at vente på, at en eller anden chef får sig snøvlet sammen til at sige OK til i øvrigt dit brillante løsningsforslag til det problem, som forhindrer dig i at komme videre i dagens arbejde. Og så er der naturligvis de dage, hvor man bare ikke gider lave noget fornuftigt.

Nu kunne man så vælge at bruge tiden på planløs surfen rundt på internettet. Og det vil jeg gerne anbefale! Men på et eller andet tidspunkt rammer man “muren”. Man vender tilbage til de samme sider gang på gang, og helt ærlig…det begynder at blive lidt kedeligt.

Jeg har mødt løsningen: www.stumbleupon.com

Du skal downloade og installere en lille stump kode, der installerer sig i din browser som en toolbar/værktøjslinje. Dernæst opretter du dig som bruger hos stumbleupon, hvor du skal svare på nogle spørgsmål om dine interesser. Og voila – nu har du en “Stumble”-knap i din browser, og hver gang du keder dig, klikker du på knappen og bliver bragt til en webside, som er anbefalet af andre stumbleupon-brugere med samme interesser som dig.

Du vil aldrig komme til at kede dig igen 🙂

Jeg har tidligere her på siden muntret mig på Holger Sørensens bekostning, og nu har Holger været på krigsstien igen. Denne gang var målet ungdomshuset, som han forlangte ryddet.

Holger er Kredsformand for Det Konservative Folkeparti i Kongens Enghave Kreds. På den politiske skala er det vist ikke for meget at påstå, at han hører til blandt strammerne. Det vil derimod være for meget at påstå, at Holger hører til blandt de politiske sværvægtere i partiet, og han opnåede da også kun 204 stemmer ved seneste folketingsvalg (til sammenligning fik Per Stig Møller godt 6.500 i samme kreds). Men det holder ikke Holger tilbage, når Holger bliver vred.

For en god uges tid siden kunne Politiken berette, at han havde startet en underskriftsindsamling mod bevarelse af Ungdomshuset. Den slags gør man på nettet nu om dage, og en “underskrift” er et spørgmål om at indtaste navn, adresse og e-mailadresse i en webformular hos www.underskrift.dk. Det giver selvsagt mulighed for falske indtastninger, men Holger erklærer på forsiden af indsamlingen, at useriøse underskrifter vil blive fjernet.

Jeg har fulgt indsamlingen i gennem den seneste uges tid, og jeg kan konstatere, at Holger ikke finder blandt andet følgende underskrifter useriøse (der var mange flere af samme skuffe – dette er kun et meget lille uddrag):

• Lonnie “Trax” Devantier (Melodi Gran Prix-sangerinde med sangen Hallo-Hallo)
• Det samlede DAD, med Jesper Bintzer i spidsen (tilbage i starten af 80’erne spillede de flere jobs i netop Ungdomshuset)
• OL-roerne Eskild Ebbesen og Arne Nilsson, og ikke mindst
• Knud Børge Martinsen (nazist og kompagnichef i Frikorps Danmark – henrettet i 1949) og Christian Frederik von Schalburg (chef for selvsamme korps – død ved østfronten i 1942)

De er i hvert fald at finde mellem underskriverne endnu. Jeg kan ikke afvise, at Lonnie Devantier, DAD og Arne Nilsson har meldt sig blandt underskriverne – jeg tvivler dog på, at det faktisk er tilfældet. Men jeg tillader mig at være ret sikker på, at hverken K.B. Martinsen eller von Schalburg, egenhændigt har skrevet under.

Tilbage står så spørgsmålene: Hvad vil Holger bruge alle disse underskrifter til? Kan de overhovedet bruges til noget? Ville Holger have opnået samme antal underskrifter, hvis medierne ikke havde omtalt indsamlingen? Og sidst men ikke mindst, hvorfor omtalte politiken overhovedet indsamlingen, hvorfor??

Ziggy Stardust, The thin white duke, David Robert Jones måske bedre kendt som David Bowie fylder 60 år i dag.

Bowie voksede op på Stansfield Road i Brixton. Han har fra tid til anden koketteret med, at han voksede op i et arbejderkvarter, men sandheden er nok snarere, at der i 1947 var tale om et kvarter for den lavere middelklasse. I hvert fald er husene på Stansfield Road af den typiske victorianske rækkehustype – smalle huse i tre etager med karnap i stueetagen. Med andre ord lige store nok til at være deciderede arbejderboliger.

Og hvor ved jeg så det fra? Jo, jeg har boet der. Jeg boede der i et lille års tid tilbage i 1986-87. I et lille bedsit (etværelses med et diminutivt køkken samt toilet og bad på gangen) i Stansfield Road nr. 11. Bowie boede i nr. 40, men hans forældre valgte at flytte til Bromley i 1953, så jeg så ikke så meget til ham 🙂 Og det er så ikke helt rigtigt, for vi havde faktisk en Bowieplakat hængende på væggen.

Nuvel, tillykke til David Bowie, må han snart komme til landet igen. Jeg kunne godt tænke mig at se og høre ham jamme “good with Weird and Gilly and The Spiders From Mars”.

Er jeg mon den eneste, der undrede sig over Kaj Holgers nærighed i juledags afsnit af “Krøniken”?

Nej vel!? Du lagde helt sikkert også mærke til, at den Mini Cooper, som Henrik fik af sin farfar i fødselsdagsgave, var en brugtvogn. Oven i købet mindst 6 år gammel. Chokerende!

Og hvormed begrunder jeg så min påstand? Jo – Henriks Cooper havde en nummerplade med kendingsbogstaverne “KB”. Altså en “københavnerplade” efter 1958-systemet – Et system, hvor man på baggrund af kendingsbogstaverne kunne placere bilerne geografisk – i hvert fald da de blev indregistreret. København havde, som nævnt, kendingsbogstaver, der begyndte med “K”, Århus var “XA” og “XB” (den første bil jeg kan huske mine forældre havde, var en Morris Minor “XB 33 077”) og “MA” var Odense. Systemet blev afløst i 1966 af et nyt centraliseret system, hvor man ikke længere tog udgangspunkt i geografi, men i nummerserier. I 1972 da Henrik fyldte 20, ville en nyindregistreret bil således have haft kendingsbogstaver startende med “C”.

Det vil altså være rimeligt at konkludere, at Kaj Holger er en nærig rad, der forærede sit barnebarn en brugt bil, indregistreret i 1966 eller tidligere. Tsk, tsk!

Læs mere om danske nummerplader på NRPL.DK . Det er fantastisk, at der findes folk, der laver den slags websites. Hvad kan jeg sige? Jeg elsker internettet!!

Her oven på alt for meget mad (blandt andet en kalkun på 10 kg! – Det er eddermame et vildt dyr), er der ikke rigtig energi til andet og mere end at ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Jeg var inde på Christiansborg i går. Min kæreste og jeg var på besøg hos – lad os kalde ham fætter – som har fået job i et partisekretariat. Vi havde aftalt, at indtage vores frokost i Snapstinget. Vi skulle vel kun være på borgen i ca. en time. Det skulle vise sig at blive en time i fjendeland.

Nu kan det godt være, at jeg havde de negative briller på – det er sket før. Men påfaldende var det, at næsten alle de politikere vi stødte på var, hvad jeg normalt vil betragte som af mindre stueren observans. Mens vi gik fra fætters kontor med retning mod frokosten i Snapstinget, stødte vi således på blandt andre Thor Pedersen, Pia Kjærsgaard, Søren Espersen, Peter Skaarup, Rikke Hvilshøj og et par andre af deres sammensvorne fra den yderste højrefløj (jeg giver ikke en hujende hat for Pia Kjærsgaards forsøg på at rykke ind på midten af dansk politik – hun er og bliver placeret blot en lille anelse til venstre for Jonni Hansen og venner).

Ret skal være ret. Der var også et par “venner” i blandt. Lotte Bundsgaard gik og så tænksom ud på trappen fra vandrehallen på første sal til stueetagen, og der var da også et par frie radikaler på borgen den dag, men de var i uhyggeligt mindretal.

Nu kan man vel næppe forvente at trisse rundt på Christansborg ret længe uden at støde på en enkelt eller to politiske modstandere. Det var vel som forventet. Hvad der ikke var helt som forventet, var min reaktion. På en eller anden måde lykkedes det disse frø af ugræs at skjule deres sande personligheder – som de gik rundt der på gange og i haller, så de s’gu næsten helt menneskelige ud. Det rystede mig en smule, og da vi på vej tilbage fra frokosten blev overhalet af Kristian Thulesen Dahl, blev jeg nødt til at banke mit hoved hård mod en synlig bjælke i Proviantgaardens trækonstruktion (jeg tror ikke, at der var nogle, der så det) for at bringe mig selv tilbage på sporet igen. Det hjalp – mit univers er på plads igen. Pia Kjærsgaard og konsorter er igen i ledtog med djævelen selv – og det, der er værre.

For noget tid siden bekymrede jeg mig på disse sider om forskellige aspekter omkring de (mindst) tre nye gratisaviser. Det viste sig, at være spild af kræfter. Der er ikke noget at bekymre sig om – ikke på Egholmvej i Vanløse i hvert fald.

I en uge hvor underboen var taget i sommerhus og derfor ikke kunne snuppe avisen for næsen af mig, besluttede jeg at lave lidt statistik. På ugens 5 hverdag bør vores husstand modtage 14 gratisaviser; Vi abonnerer på politikken fredag til søndag, og vi får således ikke 24-timer om fredagen – derfor kun 14 aviser om ugen. Dette skulle så vise sig kun at være teori.

Mandag morgen kom der ingen aviser overhovedet. Tirsdag fik vi et eksemplar af Nyhedsavisen. Onsdag dumpede Nyhedsavisen igen ind ad brevsprækken. Tre dage inde i ugen og jeg havde endnu til gode at læse et eksemplar af “Dato” og “24-timer”. Men nej, tordag var vi igen uden aviser overhovedet og fredag var den eneste avis, der dukkede op såmænd “Politikken”, som vi så også betaler for, så den havde bare at dukke op!

I løbet af en uge fik vi altså 2 ud af 14 mulige gratisaviser. Man kan vel med andre ord sige, at jeg vandt 12-2.

Der er ikke noget nyt i, at tonen på Københavns rådhus fra tid til anden er lidt hård. Under tiden er det endda kommet til håndgemæng de folkevalgte imellem. Dog er det ikke ret tit, at et medlem af Borgerrepræsentationen utilsløret sviner en gruppe borgere til. Det skete i sidste uge!

En gruppe borgere, der støtter Ungdomshuset på Jagtvej i København, henvendte sig til borgerrepræsentationen i et åbent brev, hvor de intrængende opfordrede de ansvarlige politikere til at finde en løsning, så de unge kan blive i huset på Jagtvej 69.
Venstres medlem af Teknik- og Miljøudvalget i København, Jesper Schou Hansen, svarede i én linje: “I må sgu da være rablende sindssyge”.

Nu er det jo muligt, at samtlige medlemmer af denne gruppe borgere faktisk er syge, men det er dog mere sandsynligt, at Jesper Schou Hansen er uopdragen og uforskammet.

Jeg blev nysgerrig efter at finde ud af, hvem denne Jesper er, og jeg Googlede ham derfor. Et af de websites jeg blev ledt ind på, var partiet Venstres. Her har Jesper et subdomæne, hvor han kan få lov at præsentere sig selv og sin politik. Et par detaljer sprang umiddelbart i øjnene. Mængden af sproglige fejl (både “almindelige” stavefejl og deciderede sproglige misforståelser) er beskæmmende. Og inden du nu begynder at råbe op og påpege de mange fejl, der helt sikkert kan findes på Franks Blog, så må jeg understrege, at jeg er ikke journalistuddannet, og jeg arbejder heller ikke som journalist. Jesper påstår, at han gør begge dele. Desuden var det pudsigt at se, at der var gabende tomt under menupunktet “Politiske mærkesager”.

Google fandt også frem til Københavns Kommunes hjemmeside. Her kan man blandt andet finde spørsmål fra bogerrepræsentationens medlemmer til udvalg og forvaltning. Det fremgår, at Jesper med sin spørgelyst er god til at holde folkestyret beskæftiget. Således har han i 2006 indtil dato stillet 15 spørgsmål til Teknik- og Miljøudvalget – en del af disse handler om parkering. Til sammenligning har Søren Pind kun stillet ét spørgmål – det handlede sjovt nok også om parkering… Det er nok sådan noget de har kørende i Venstre.

Lad mig slutte af med et råd til Teknik- og Miljøborgmester, Klaus Bondam. Næste gang Jesper stiller et ligegyldigt spørgsmål eller fremsætter ønske om at få ændret reglerne for parkering et eller andet sted i byen, så er svaret meget enkelt:

“Luk ædespalten, sindssyge stodder”!

Det ville være et svar lige efter Jespers bog.

TDC’s afgående direktør Henning Dyremose gjorde i forgangne uge et stort nummer ud af, at han altså ikke fik så stort et gyldent håndtryk, som nogle medier havde forsøgt at formidle. Efter hans eget udsagn vil han kun få 29 millioner og ikke det trecifrede millionbeløb, som er blevet nævnt forskellige steder.

Hvad han ikke gjorde så stort et nummer ud af, var at fortælle at det altså var 29 millioner EFTER skat. Et forsigtigt skøn vil være, at han altså brutto får ca 80 millioner. Det vil tage en gymnasielærer ca. 240 år (!!!) at tjene et tilsvarende beløb.

En oplagt konklusionen kunne være, at hvis man får 240 årslønninger for at holde op med at være direktør i et firma, så må man godt nok have været en dårlig direktør. Men måske kan der nu blive råd til et ægte Gucci-ur til datteren Charlotte, de konservatives folketingsmedlem fra Hellerupkredsen, der for nylig købte et billigt kopi-ur på en udvalgstur til Kina. For det vidste hun sørme ikke, at man ikke måtte, forklarede hun en journalist på tv. Jo, Charlotte det vidste du godt, ellers er du simpelt hen for ubegavet til at bestride dit job. Men nu kan du nok få et nyt ur af farmand.