Franks Blog

Jeg fik en e-mail fra Tipstjenesten den anden dag. De ønskede at gøre mig opmærksom på, at tjenesten, som led i sin ansvarlighedspolitik ønskede at forhindre folk i at komme i økonomiske problemer som følge af spil hos tjenesten. Det søger man så at undgå, ved at begrænse online-indbetalinger til sin spille-konto til 100.000 kroner om året(!). Vi lader den lige stå lidt.

Jeg ved ikke, hvilken verden de høje herrer hos danmarks monopoliserede spiludbyder lever i, men jeg kunne da i grunden godt tænke mig at blive en part af den. Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv, men hvis jeg formøbler 100.000 kroner på lotto på et år, så er jeg altså i voldsomme økonomiske problemer. Jeg vil tro, det gælder andre end mig. Men altså ikke hos Tipstjenesten – de må tjene helt godt derude i Brøndby.

For ligesom at understrege, at de mener deres nye ansvarlighed alvorligt, fik jeg her til morgen en ny e-mail fra tjenesten. Det viser sig, at jeg nu kan spille Lotto via SMS, det ville de da ikke undlade at gøre mig opmærksom på. De er altså venlige mennesker disse medarbejdere ved Tipstjenesten. Tænk, at de sådan tænker over mit økonomiske velbefindende, samtidig med at de udtænker nye snedige måder, som jeg kan sætte mine penge over styr på.

Update (4. maj 2006): Mine nye (meget ansvarlige) venner i Tipstjenesten bliver ved med at skrive til mig. Denne gang ville de da bare lige sige, at jeg nu kan vinde dobbelt så meget i Lotto, og så hæves prisen endda kun med 33%. Jeg er så glad for den nye ansvarlighedspolitik hos Tipstjenesten!

Jeg holder meget af øl! Sådan, så er det ligesom ude i det åbne. Jeg holder af øl i almindelighed og godt øl i særdeleshed. Bevares, der kan godt gå lang tid imellem, jeg smager på varerne, men så meget større bliver glæden, når lejligheden så endelig byder sig.

Kan det passe, at jeg er den eneste, der har lagt mærke til ølprisernes himmelflugt gennem den seneste tid? Jeg var for nylig sendt i byen for at købe en gave til en kollega. Jeg havde fået kr. 200,- til opgaven og gaven skulle være øl. Jeg gik ind i en specialforretning og kom ud lidt senere med 4 (siger og skriver fire) øl i en kurv formedelst kr. 275,-. Det svarer til en literpris på lidt under kr. 100,-. Kan det passe, at jeg er den eneste, der synes at der er et voldsomt misforhold mellem pris og mængde? Og inden læseren farer i blækhuset: Jeg udelader med vilje kvalitet som parameter, da der ikke er tvivl om, at der er tale om kvalitetsøl. Men jeg beder jer – næsten kr. 45 for 0,6 liter øl, fra et bryghus på Nørrebro, i Føtex! Prøv at forestille jer hvad sådan en øl skulle koste på et værtshus. Med den almindelige værtshusavance taler vi vel om henved kr. 200. Det bliver altså ikke med mig som Ofelia!

Her på Franks Blog har vi bedt Franks Analyseinstitut om en kommetar til udviklingen og her hedder det blandt andet:

Der er i øjeblikket sket en overophedning på ølmarkedet. Nye bryggerier skyder op næsten dagligt og de fleste af disse har kun kapacitet til en meget begrænset produktion. Deres overlevelse på markedet betinges derfor af høje afsætningspriser. I øjeblikket er der blandt forbrugerne en stor interesse for øl, der er andeledes end den traditionelle danske pilsner, og forbrugerne er parate til at betale for at dyrke denne interesse. Så det ser ud til at markedet for nu kan bære denne udvikling, men det kan frygtes, at der er tale om en boble, der brister, den dag en lille dreng i mængden peger på Kejseren og udbryder “Han har jo ikke noget på”.

Misforstå mig ikke; Mangfoldighed og valgfrihed er godt, og jeg hilser alle de nye bryggerier velkommen. Jeg er bare bange for, at en stor del af disse små bryggerier knækker nakken inden længe, hvis ikke man får priserne ned i et mere menneskeligt leje.

Her på Franks Blog vil vi gerne sige tak for opmærksomheden på Franks 40-års fødselsdag i går. Specielt vil vi gerne sige tak til Dronning Margrethe II og de ca 16000 århusianere, der havde valgt at hylde Frank på plænen foran Marselisborg slot. 

Præcis som annonceret kom Margrethe, Henrik og Frederik med familie frem på slottets balkon for at hylde Frank sammen med alle de andre fremmødte. Vejret var fantastisk flot og Livgardens Musikkorps og Århus Pigegarde spillede op til dans. Det eneste minus var en udtalt mangel på fadøl. Men det var også det eneste minus i et i øvrigt flot arrangement.

Mange tak.

Vanløse har fået en ny biograf i dag. Rent  teknisk kunne man nok kalde det en genåbning, da biografen ligger i samme bygning, som den gamle Vanløse Bio. Dog er både bygning og biograf ombygget til noget nær ukendelighed, og det er derfor ikke helt urimeligt at kalde det en ny biograf. Kæresten og jeg tog herlighederne i øjesyn tidligere i dag, og når man lige fraregner et teknisk uheld undervejs, hvor filmen måtte spoles tilbage og vises forfra (heldigvis kun ca 5-7 minutter inde på spolen), så var det en lovende oplevelse. Der er tale om en sal af en passende størrelse, med rigtig gode sæder, og så er der en et imponerende stort lærred. Gør dig selv og det københavneske biografmiljø en tjeneste – besøg den nye biograf, og hjælp med til at løbe et godt initiativ i gang. Biografen er nem at finde: Den ligger lige der, hvor metroen ender.

Herfra skal lyde mange gode ønsker for Vanløse Bios fremtid – live long and prosper!

I kølvandet på det voldsomt overgearede fødselsdagsarrangement til H.C. Andersens ære, “Once Upon A Time” i Parken den 2. april har aviserne kunnet berette om et underskud på arrangementet på henved 35 millioner kroner – hvis man regner det hele med. Flere kritiske røster har peget på det uheldige i, at et velgørenhedsarrangement hyrer en kunstner som den kendte og elskede H.C. Andersen-fortolker Tina Turner i sidste øjeblik, og oven i købet betaler hende i omegnen af en million dollars for at komme og synge to sange (sing back vel at mærke – hun havde ikke noget orkester/band med). Andre har – muligvis med rette – påpeget det beklagelige forhold, at der ikke blev noget overskud at dele ud til verdens analfabeter.

Jeg har svært ved at se problemet. Der var i høj grad tale om velgørenhed; Aldrig har aldrende afro-amerikanske kvinder modtaget så generøst et tilskud fra et dansk velgørenhedsarrangement. Og mon ikke Tina Turner nu er klar over hvem denne Andersen er.

Og så lige et tip til arrangørerne i H.C. Andersen-fonden: Jeg spiller i et lille band. Vi er ikke så gode, for vi øver sjældent. Til gengæld vil vi gerne komme og spille til et af jeres arrangenmenter, og vi kan sagtens forhandles ned i ca halvdelen af det beløb i fik forhandlet Tina Turner ned på.

Det er H.C Andersen-år! I går ville han være fyldt 200 år. Det ér vist gået op for de fleste. Men jeg var indtil i går aftes lykkeligt uvidende om, at det var en ulykkelig begivenhed.

Jeg var af grunde, der ikke er interessante for almenheden, blevet pålagt at se en del af transmissionen, fra den store hjælpegalla “Once upon a time”, fra Parken i København. Og flot var det – det var ganske vist. Men hvorfor så den verdensberømte “actor, and star of Gladiator”, Connie Nielsen, ud som om hun kunne briste i gråd, hvert øjeblik det skulle være. Ikke et øjeblik bedre blev det, da scenen blev overtaget af den ligeså berømte Helena Christensen, der mest af alt lignede en våd hund, der netop var blevet fraranet sit bedste kødben. Var det mon fordi, de var kede af at være med i arrangementet, der havde så svært ved at sælge biletter – angiveligt fordi der ikke var hyret stjerner med tilstrækkelig “star quality” – eller var de blot triste over, at Andersen ikke selv kunne være med til at fejre den triste begivenhed?

Frank undres, og synes i øvrigt, at det er en smule underligt at ønske en mand tillykke med de 200 år, når han nu altså har været død i henved 130 af disse.

Det måtte ske før eller siden – Franks Blog er hot! I hvert fald, hvis du spørger Google. I en kort periode i sidste uge var det Franks Blog, der var første Google-resultat, når man søgte på ordet “misbrugt”. Det er slut nu. En eller anden har skamløst, uden blusel offentliggjort en samling “erotiske noveller” – så nu er Franks Blog (som i parentes bemærket ikke er lummer – overhovedet) blot nummer tre.

Søger man på ordet “byggesjusk” kommer Franks Blog i øjeblikket ind på en flot andenplads, flot klemt inde mellem Vejdirektoratet og Forbrugerrådet. Det er et selskab, vi mener, at Frank Blog godt kan være bekendt.

Nogle vil også huske den flinke bat-svinger og bronzemedaljevinder fra sommerens OL, Finn Tugwell. Søger man i Google på “tugwell”, ligger Franks Blog nummer 8, kun et mulehår efter DR, onside og infopaq.

Frank er stolt!

Kender du den legendariske danske superhelt, Duksedrengen? Hvis ikke, kan du endnu lige akkurart nå at stifte bekendtskab med ham.

DR genudsender nemlig i disse dage TV-serien fra 1989, hvor vi følger den generte og kejtede Arno Olsen, der efter et uheld i fysiklokalet bliver til superhelten Duksedrengen. På sin sølvfarvede Velo Solex med stålradialdæk forsøger han at frelse verden – og klassens søde pige, Louise – fra den ondskabsfulde Fedtegreve, og hans ikke mindre spegede sidekicks, Børnelokkeren, Tøsedrengen og de to rockere.

Åh ja, og så må vi ikke glemme, at det også er et gensyn med Peter Green Larsen og Cecilie Olrik, hvoraf især sidstnævnte havde mange fans blandt drengene på Ravnsbjergkollegiet i Viby J, hvor jeg boede tilbage i de glade 80′ere.

Ren nostalgi – hvad kan man næsten sige bortset fra: Helledusseda, her er da vist gang i den!

Som nogle vil huske, kunne “Franks Blog” bringe rystende afsløringer om Kulturministeren i forbindelse med dennes deltagelse i Marselisløbet 2003. Med det ene formål at opnå stjernetid, havde ministeren tilmeldt sig i en forkert aldersklasse.

Sædvanligvis velinformerede kilder har givet os nys om, at ministeren i år påtænker at stille op i kategorien for kvinder over 65 i håbet om at vinde klassen. Vi har på “Franks Blog” besluttet, at det ikke skal lykkes Brian Arthur Mikkelsen, minister for Ronald McDonald og Ishockey, at slippe godt fra at denne udåd. Vi har som modtræk tilmeldt ingen anden end Frank selv til dette års udgave af selvsamme Marselisløb. Det vil blive Franks opgave at overvåge ministeren på tættest mulig hold og forhindre ham i at begå yderligere fiflerier. Løbet afvikles i år den 29. august. “Franks Blog” vil holde jer løbende orienteret om udviklingen.

På en lille ferietur til Paris for nylig, besluttede min kæreste og jeg at gå en tur langs Seinen. Vi ville blandt andet se skulpturparken ved “Quai St. Bernard”. Da vi stod og kiggede på en af skulpturerne, var der noget usædvanligt, der fangede mit blik; I et hulrum i skulpturen lå en bog indpakket i plastik. Ved et nærmere eftersyn fandt jeg en mærkat på bogen med henvisning til http://www.bookcrossing.com. Jeg mente nok at jeg havde læst om noget lignende på et tidspunkt, men kunne ikke lige huske, hvad det gik ud på. Nu var bogen, eller rettere bøgerne, for der var mere end en, på fransk, hvilket ikke er min stærke side, så vi lagde pænt bøgerne på plads og gik videre. Episoden blev arkiveret under “det-må-vi-prøve-at-google-når-vi-kommer-hjem-hvis-vi-ellers-husker-det”

Vel hjemkommet fra Paris sad jeg en dag foran computeren og var løbet tør for ting, der skulle googles, da jeg kom i tanke om disse bøger i Paris. Jeg kunne ikke huske navnet på websitet, men så havde jeg jo noget google-detektivarbejde foran mig – hvilket jeg holder meget af. Jeg fandt hurtigt ud af at det måtte være http://www.bookcrossing.com der var tale om. Så jeg besøgte naturligvis deres website.

Bookcrossings filosofi er, at litteratur skal “slippes løs”. Bookcrossing-brugere registrerer en eller flere bøger på websitet, sætter en mærkat på bogen med oplysninger om bookcrossing og et ID, og slipper derpå bøgerne løs “in the wild” – dvs. lægger dem et offentligt sted, hvor en forbipasserende kan samle bogen op. Ideen er så, at finderen kan tage bogen med hjem og læse den, registrere fundet på bookcrossing, og så slippe bogen løs igen.

“Nå ja”, vil nogen nok sige, “det er der da ikke ret mange der gider at være med til. Det er jo en dårlig forretning”. Tjah, foreløbig er der ca. 249.000 registrerede brugere, og de har sat over 1.000.000 bøger fri. og tallet er stadig stigende. Alene i Danmark er der i skrivende stund 815 medlemmer. Antallet af bøger “in the wild” er 60 – sjovt nok er der en uforholdsmæssig stor del af disse, der ligger i Aabenraa – men sådan er der jo så meget. På verdenplan er den flittigste bruger en canadier med skærmnavnet “rloeffle”, han har “udsat” intet mindre end 7.122 bøger.

Ideen til bookcrossing opstod i marts 2001 da grundlæggeren, Ron Hornbaker, stødte på websitet http://www.phototag.org og http://www.wheresgeorge.com. Phototag.com sætter engangskameraer i omløb. Disse kameraer kan efter endt brug indsendes til phototag.com som fremkalder billederne og offentliggør dem på deres website. Hos Wheresgeorge.com kan brugerne registrere dollarsedler. Serienummer og lokalitet registreres, og det er således meningen at man skal kunne følge en pengeseddels rejse rundt i verden. Ron Hornbaker tænkte, at sådan en ting måtte han også have – mens han tænkte, kom han til at se på sin overfyldte bogreol, og så var bookcrossing-ideen født.

Kæresten og jeg syntes begge to om ideen, og vi har allerede sendt flere bøger i cirkulation, og har flere undervejs.