Franks Blog

Her på Franks Blog vil vi gerne sige tak for opmærksomheden på Franks 40-års fødselsdag i går. Specielt vil vi gerne sige tak til Dronning Margrethe II og de ca 16000 århusianere, der havde valgt at hylde Frank på plænen foran Marselisborg slot. 

Præcis som annonceret kom Margrethe, Henrik og Frederik med familie frem på slottets balkon for at hylde Frank sammen med alle de andre fremmødte. Vejret var fantastisk flot og Livgardens Musikkorps og Århus Pigegarde spillede op til dans. Det eneste minus var en udtalt mangel på fadøl. Men det var også det eneste minus i et i øvrigt flot arrangement.

Mange tak.

Vanløse har fået en ny biograf i dag. Rent  teknisk kunne man nok kalde det en genåbning, da biografen ligger i samme bygning, som den gamle Vanløse Bio. Dog er både bygning og biograf ombygget til noget nær ukendelighed, og det er derfor ikke helt urimeligt at kalde det en ny biograf. Kæresten og jeg tog herlighederne i øjesyn tidligere i dag, og når man lige fraregner et teknisk uheld undervejs, hvor filmen måtte spoles tilbage og vises forfra (heldigvis kun ca 5-7 minutter inde på spolen), så var det en lovende oplevelse. Der er tale om en sal af en passende størrelse, med rigtig gode sæder, og så er der en et imponerende stort lærred. Gør dig selv og det københavneske biografmiljø en tjeneste – besøg den nye biograf, og hjælp med til at løbe et godt initiativ i gang. Biografen er nem at finde: Den ligger lige der, hvor metroen ender.

Herfra skal lyde mange gode ønsker for Vanløse Bios fremtid – live long and prosper!

Der har igennem den seneste uges tid været nogle tekniske problemer på Franks Blog. Det har blandt andet betydet, at dele af bloggen har været utilgængelig i perioder. Det beklager jeg naturligvis. Problemerne skulle imidlertid være ryddet af vejen nu, og der er igen fuld adgang til sitet.

Det er ikke nogen hemmelighed at Venstres Jens Rohde kan lide at se sig selv i medierne. På det seneste har han blandt andet optrådt som tæerkrummende dårlig sanger i et fredagsundeholdningsprogram på en af de landsdækkende kanaler. Jeg må skynde mig at sige, at jeg ikke har set nogle af disse programmer, men det skal nu ikke afholde mig fra at have en mening om dem alligevel. Derfor ved jeg i virkeligheden heller ikke om Jens Rohde er en dårlig sanger; Jeg går ud fra, det forholder sig sådan – ellers var han vel ikke inviteret med i programmet.

En anden pinlig episode løb over skærmen i forrige uge, da han som svar på Helle Thorning-Schmidts – i øvrigt meget præcise – karakteristik af ham som et “løstgående missil”, svarede at han da med et glimt i øjet kunne forsikre at Helle Thorning-Schmidt havde til gode, at se hans missil. Socialdemokraternes politiske ordfører gik omgående i pressen og undrede sig over at Venstre lader sig tegne af en sjofel gadedreng. Og det er egentlig først her historien kører af sporet, for det er her Jens Rohde går på tv og forsøger at latterliggøre folk, der tolkede hans kommentar som sjofel. Det måtte være deres tankegang der var sjofel, for han havde beskemt ikke lagt noget i det. Helt ærlig, Jens Rohde, er det den respekt du viser landets befolkning. Hvis det ikke var en sjofel bemærkning, hvorfor skulle den så serveres med ”et glimt i øjet”. Nej, Jens, du får aldrig min stemme, end ikke hvis du en dag skulle gå hen og blive et anstændigt menneske. Og hvis du vil fornærme min intelligens, så hav dog mod og mandshjerte nok til at gøre det ansigt til ansigt.

Seneste tåkrummer fra venstres sjofle gadedreng, var hans løgnehistorier om en datter til en af Jyllandspostens “muhammed-tegnerne”, der angiveligt var blevet opsøgt i skoletiden af 12 granvoksne muslimske mænd, der ville have fat i hende. I løbet af få dage var de tolv mænd blevet til nogle jævnaldrerne skolepiger, og episoden havde i øvrigt ingen relation til “muhammed-tegningerne”. Og Rohde måtte da også stå frem og undskylde, at han ikke var i stand til at forstå og gengive simple sætninger. Flot!

Siden Anders Rasmussen dannede regering i 2001 har jeg set Jens Rohde som Statsministerens “Nyttige Idiot”; Ham der kunne sendes ud på de “politiske selvmordsaktioner”, som Statsministeren ikke selv turde tage på. Men nu må det altså også snart stå lysende klart, selv for Statsministeren, at Jens Rohde ikke længere er nyttig. Og “Nyttig Idiot” minus “Nyttig” er lig med….. Well, you do the math!

Ved kommunalvalget i november sidste år blev Charlotte Sachs Bostrup valgt ind i Gentofte Byråd for det Radikale Venstre. Hun fik 265 personlige stemmer og dermed næstflest på den radikale liste. Valgresultatet kom som et chock for Charlotte; Hun havde under valgkampen gjort opmærksom på, at hun ikke ønskede valg, da hun ikke havde tid til byrådsarbejde.

Nu kunne man så spørge, hvorfor hun i det hele taget valgte at stille op. Og det kunne man så få hendes egen forklaring på i Go’morgen Danmark på TV2 her til morgen.

Hun havde kun valgt at stille op fordi det Radikale Venstre havde henvendt sig, og åh så gerne ville have 21 kandidater på stemmesedlen. Hun skulle stå nederst, og hun havde da regnet med, at der var tale om opstilling efter partiliste-reglerne. Hun regnede dermed kun med at blive valgt, hvis det Radikale Venstre fik 21 mandater i Gentofte byråd, hvilket ikke var videre sandsynligt (der er kun 17 pladser). Hun havde med andre ord bare gjort partiet en tjeneste, og det kunne der jo ikke ske noget ved, da hun ikke kunne blive valgt. Og ja, indrømmede hun, det var da også dumt ikke at kende reglerne.

Ja, Charlotte, det var dumt. Og ved du hvad, jeg tror ikke på dig! Så dum er du ikke, og den der “Jeg-er-jo-blot-en-ubegavet-blondine”-rutine, du forsøgte på TV, var så åbentlys påtaget, at der i bedste fald bare var tale om rigtigt dårligt skuespil. Nej, mon ikke du blev overrasket over, at der var meget arbejde og meget få penge i byrådsarbejdet – og derfor fortrød. Det tror jeg mere på.

Nu er det sådan, at bordet fanger. Hvis man bliver valgt, har man død og pine at gøre en indsats. Det vil Charlotte Sachs Bostrup ikke, så hun vælger nu, i følge eget udsagn på TV,  at lave en proforma-flytning fra Gentofte. Det er flot Charlotte, rigtig flot!

Wilson Pickett er død! Han blev kun 64 år gammel.

Wilson Pickett var sammen med navne som Otis Redding, Aretha Franklin, Steve Cropper og Booker T. and the MG’s med til at definere soul-scenen i USA tilbage i midten af 60’erne. Med legendariske Stax Records som centrum var Pickett en vigtig brik i tilblivelsen af den såkaldte Memphis Soul – der blandt andet havde det særkende, at musikerne arbejdede sammen og optrådte uden skelen til hudfarve. I dag kan det lyde overflødigt at nævne dette, men det var det ikke i 60’ernes USA – slet ikke i sydstaterne. Således blev Picketts vel nok bedst kendte og mest holdbare hit, In the Midnight Hour, til i et samarbejde med Steve Cropper. De skrev sangen en nat på et motelværelse uden for Memphis. Parakdoksalt nok var det på netop dette motel, Lorraine Motel, at Martin Luther King få år senere blev snigmyrdet – en begivenhed, der – i hvert fald for en tid – skabte alvorlige spændinger sort og hvid imellem, og som vel også i nogen grad var med til at tage livet af Memphis Soul-scenen.

Ud over In the Midnight Hour havde Wilson Pickett også hits som Mustang Sally, 634-5789 og Funky Broadway. Antallet af hits tog af i 70’erne, men hans betydning kan ikke undervurderes, og hans musik var blandt andet den røde tråd og ledestjerne for “The Commitments” fra filmen af samme navn, og han optrådte - man havde nær sagt naturligvis – i filmen Blues Brothers 2000, sammen med et imponerende sammenrend af stjerner fra stax-årene, Eddie Floyd, Steve Cropper, Donald Dunn, Isaac Hayes og dr. John.

Han optrådte indtil for ca. et år siden, hvor han på grund af problemer med helbredet måtte stoppe turnéaktiviteten.

Jeg ved ikke med dig – but I’m gonna wait till the midnight hour! 

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at skifte min hidtidige blogmotor ud. Jeg har igennem noget tid haft lyst til at skifte fra bblog til en blogmotor med en hurtigere udviklings-strategi. Bblog startede lovende, men udviklingen faldt i kadence og til sidst kørte jeg en alt for “hjemme-hacket” udgave af en udviklings-version. Det blev for tungt at vedligeholde, og jeg skulle ud i alt for mange krumspring f.eks. for at spamsikre bloggen.

Så efter noget tids søgen faldt valget på WordPress, som er et modent produkt, med et utal af options og ikke mindst et stort og aktivt bagland. Der er for eksempel utallige spam prevention tools, og jeg er endnu langt fra færdig med at undersøge mulighederne systemet.

Men foreløbig er de gamle poster fra bblog blevet migreret til WordPress, og så må resten komme lige så stille.

Lets blog it!

Det er ikke hver dag, vi her på bloggen citerer Shakespeare. Men i dag skulle altså være en af de dage.

Og hvorfor så gribe til sådanne yderligheder? Jo, i Finansforbundets medlemsmagasin, Finans, kan man læse, at Nordeas danske chef, Peter Schütze, har udsendt et dekret til sine medarbejdere, hvoraf det fremgår, at de nu ikke længere må bruge ordet gebyr. De skal i stedet sige “Priser på serviceydelser”.

Her var det så, at jeg kom til at tænke på Shakespeares “Romeo og Julie”, hvor Julie i scenen i Capulets have siger: “What’s in a name? that which we call a rose By any other name would smell as sweet”. Eller (frit oversat) “Hvis det ligner et gebyr, og opfører sig som et gebyr, går som et gebyr og taler som et gebyr, så er det, kære Peter, et gebyr – ligegyldig om du så vælger at få dine ansatte til at kalde det Bent.

Tankevækkende er det da også, at google finder 100 forekomster af ordet gebyr på nordeas hjemmeside (http://www.google.com/search?hl=en&q=gebyr+site%3Anordea.dk), og nordeas egen mondosearch-søgemaskine finder 24 forekomster. Lad os kalde en spade for en spade.

I går kunne man læse på forsiden af et af formiddagsbladene, at Jes Dorph Petersen er blevet ramt af stress og skal væk fra skærmen i en periode.

Her på bloggen føler vi med Jes Dorph. Vi kan godt forstå, at det må være hårdt både at skulle tælle sine penge, holde styr på alle de kongelige begivenheder, der formelig vælter ned over nationen samt passe sine bijobs som foredragsholder og konferencier (så sent som fredag eftermiddag blev han set som konferencier til IBM’s årlige Kick Off i Bella Centret). Det kan tage vejret fra enhver. Og når man så oven i købet føler sig underbetalt, så gør det jo ikke livet nemmere.

Så gik der endnu et år. Inden man fik set sig om, var 2005 over alle bjerge. Her på bloggen var der ikke meget aktivitet i løbet af det forløbne år, og det har der naturligvis været flere årsager til. Nu ønsker jeg ikke at trætte læseren med unødvendige detaljer, men et jobskifte, og et enkelt huskøb har haft en vis indflydelse.

Men hvis vi lige skal løbe hurtigt igennem de vigtigste begivenheder i 2005, så var det et år, der var præget af valg. To der blev til noget og et, der blev aflyst, da landet politikere kunne se, at de nok ikke ville kunne lide det sandsynlige udfald. Nå ja, og så var der jo også formandsvalget i Socialdemokratiet. Et valg, der blev fulgt næsten lige så tæt i medierne, som både Folketings- og kommunalvalg.

Og det var så, hvad der skete i år 2005! Nåh ja – og så missede vi kvalifikationen til VM i fodbold.