Franks Blog

Eller måske rettere: Kold tysker! Nu havde jeg endelig fundet mig godt til rette foran fjernsynet. Fodbold, tennis og Tour de France – med andre ord: sport til overflod. Vejret udenfor var fantastisk, men ud over en enkelt afstikker til Roskilde Festival for at opleve Roger Waters opføre “Dark side of the moon”, som i parentes bemærket er verdens bedste plade, nogensinde!!! – ja så holdt jeg mig indendøre solidt plantet foran flimmeren.

Og så blev jeg brutalt revet ud af mit lille lykkelige univers. Det viser sig, at VM i fodbold er forbi. Det er garanteret bare fordi tyskerne tabte! Og Wimbledon er der heller ikke mere af. Og for at føje spot til skade, så holder Tour de France gud hjælpe mig hviledag. Jeg er nu henvist til Eurosports transmission fra World Cup Rostævnet i Luzern – jeg er ked af at sige det, men det har altså ikke samme appeal.

Så i stedet tager jeg en kold tyrker. Det er sikkert det sundeste. Alles ist nicht Fussball – Alles ist vorbei.

USA fylder 230 år i dag. Eller rettere, uafhængighedserklæringen fylder 230 år. Og hvordan fejres uafhængigheden så? Joh, på Hard Rock café i København kan man få udleveret en gratis øl, hvis man fremviser sit amerikanske pas!

Nå ja, og så kan man tage en tur til Rebild Bakker, hvor Bertel Haarder byder op til fest (han har sikkert også skrevet en sang til lejligheden, det ynder han). Man kan desuden få lov til at høre Sofie Lassen-Kahlke, som årets ungdomstaler (det vil jer personligt gøre meget for at undslippe) og Keld, Hilda og Helvedes Heick, jeg går ud fra at de skal synge.

Jeg har ikke noget amerikansk pas, og jeg har under ingen omstændigheder lyst til at høre Bertel Haarder og Sofie Lassen-Kahlke synge duet, så jeg vil undlade at deltage i festlighederne og i stedet nøjes med at ønske tillykke. Og så vil jeg, lidt uden for kontekst, citere Roger Waters, fra søndagens koncerten på Roskildefestivallen:

“Bring the Boys Back Home”.

“Oh George! Oh George!
That Texas education must have fucked you up when you were very small”

(løsrevne citater fra koncerten)

OK, så touren er lidt på hælene lige nu. Beskyldninger og anklager fyger igennem luften, og ifølge pressen er stemningen ikke den bedste blandt de tilbageværende ryttere.

Men det skal ikke forhindre mig i, ganske som jeg plejer, at tilmelde et hold i Politikens “Sofa Tour”-konkurrence. Faktisk har jeg  i år tilmeldt to hold, da jeg ikke kunne få plads til alle mine favoritter på et og samme hold. Mine hold er:

• Team Kaotix
• De tynde maver

Desuden har jeg oprettet en gruppe, så hvis du også har et hold og endnu ikke har tilmeldt dig en gruppe, så skal du være velkommen i min. Du kan lige netop nå det endnu. Holdnavn er “Apotekerforeningen” og kodeord er “epo2006”.

Go’ Tour.

Jeg har besluttet at oprette en ny kategori på Franks Blog, nemlig klummen “Hvor blev de af?”.

Anledningen er den glædelige nyhed, at Brøndby i går kunne meddele, at Michael Laudrups afløser var fundet. Denne gang havde Brøndby valgt en træner frem for et ikon, og valget faldt på hollandske René Meulensteen.

Men det skal ikke være en hemmelighed, at jeg havde håbet på, at man havde valgt Horst Wohlers. For der blev pludselig så tyst omkring Horst. Jeg kan ikke huske at have hørt hans navn, endsige set det på tryk siden de glade dage i starten af 90’erne, hvor han blev udråbt til dansk landstræner, for ganske få dage senere ikke at blive dansk landstræner alligevel. Hvor blev an af?

Host Wohlers, der om få uger fylder 57, var selv aktiv fodboldspiller i årene fra 1975 til 1985. Hans karriere gik over klubber som VfL Borussia Mönchengladbach, TSV 1860 München og Arminia Bielefeld. I Borussia opnåede han at blive tysk mester 2 gange og vinder af UEFA-cuppen en enkelt gang, og han spillede på hold med notabiliteter som Allan Simonsen, Henning Jensen, Carsten Nielsen, Rainer Bonhof og Jupp Heynckes. Da den aktive karriere sluttede, slog Wohlers sig, som mange af sine kolleger på trænergerningen, og det var mens han var træner for Bayer 05 Uerdingen, at han pludselig kom i søgelyset som dansk landstræner. Sepp Piontek havde besluttet at prøve lykken som landstræner i Tyrkiet, og DBU skulle nu bruge en afløser. Richard Møller Nielsen, der med stor succes havde trænet U21-landsholdet (OL-holdet), var manges favorit, men DBU ville hellere orientere sig mod udlandet – de valgte en ”ulænder”, som Ricard Møller Nielsen fik sagt til en TV-journalist. Og på umanerlig kluntet vis lykkedes det DBU under stor festivitas at udnævne Horst Wohlers til dansk landstræner, før man havde fået undersøgt om han kunne løses fra sin kontrakt. Det kunne han ikke, og så blev den nye danske landstræner alligevel “Ricardo”.

Om det var DBU’s skyld, ved jeg ikke, men det begyndte at gå ned ad bakke for Horsts karierre. Han blev afløst i Uedingen, og i hans næste job rykkede han ned med Hamborgklubben, St. Pauli, og så var det slut med Bundesligafodbold for vor ven Horst. Siden har han blandt andet været en tur i Japan, hvor han var assistenttræner i “Ursawa Red Diamonds”. I dag er han at finde tilbage i Borussia, hvor han har ansvaret for U23-holdet. Ak ja, sådan kan det gå.

I dag er dagen, hvor Paul McCartney fylder 64. Herfra skal lyde et stor tillykke. Rygterne siger, at Paul ikke har tænkt sig at gå på pension. Det lyder godt – se så at komme ud på landevejene igen, Paul, der er brug for dig!

I anledning af Pauls fødselsdag, har nogle gale franskmænd (jeg går ud fra, de er gale – de er jo franskmænd 🙂 ) oprettet websitet www.whenim64.info, hvor man kan høre alternative fortolkninger af McCartneys berømte sang, som almindeligvis anerkendes som en af hans tidligste kompositioner, skrevet mens han stadig var teenager.
“Happy birthday to you”

Billedet her er lånt fra Wikipedia, og er taget under koncerten i Prag i 2004, hvor jeg, i parentes bemærket, var til stede, som jeg også var det et par dage efter i Horsens. Det var stort!

Det påstås, at det første europæiske trafikfyr blev opsat på Potsdamer Platz i Berlin i efteråret 1924 (Jeg kommer netop i tanke om, at det da vist står der endnu – det er nu nok blot en kopi). På den baggrund er det vel næppe nogen overraskelse, at berlinerne (altså indbyggerne, ikke kagerne) holder meget af deres lysreguleringer.

Under et ophold i Berlin for nylig, stødte jeg på et meget charmerende fænomen, “Rettet die Ampelmännchen”. Vi har vel alle i et eller andet omfang hørt om “Ostalgie”, altså en længsel efter og forherligelse af det, der (på godt og ondt) var godt ved hedengangne DDR, Spreewald Gurken og Rotkäpchen champagne for at nævne et par eksempler. Men en af de ting, jeg i hvertfald ikke havde hørt om tidligere, var den lille grønne mand fra lyskurvene i Østberlin; En lille glad mand med hat på i rask trav (manden, ikke hatten!). Efter genforeningen var den østtyske ampelmann i fare for at blive “harmoniseret”, og under parolen “Rettet die Ampelmännchen” dannedes en bevægelse til bevarelsen af den lille grønne mand og hans røde følgesvend.

I dag kan man i en hver souvenir butik med respekt for sig selv købe nøgleringe og krus med Ampelmann, der er sågar en butik i Berlin, der udelukkende forhandler ampelmann merchandise.

Læs mere på http://www.ampelmann.de/

Politiken kunne i dag meddele, at placeringen af Hitlers bunker i Berlin er blevet markeret med en informationstavle. Det er foreningnen “Berliner Unterwelten”, der står bag tavlen.

Siden afslutningen på 2. verdenskrig har det ikke været tilladt at markere placeringen, da man var bange for at det skulle blive et “mekka” for nynazister. Men nu har man altså ændret mening.

På baggrund af billederne i Politiken og beskrivelser på http://www.berliner-unterwelten.de har jeg forsøgt at placere tavlen på et google map. Her kan du også se, hvor tæt det store Holocoust-mindesmærke ligger på førerbunkeren. Så deeet…

Klik her for at se hvor tavlen står (præcis i kortets centrum), og altså dermed, hvor førerbunkeren lå.

Jeg er så heldig at arbejde i et firma, der tilbyder sine ansatte at deltage på et kursus, som handler om at få mere kvalitet i livet. Kurset skal gøre deltageren i stand til at blive bedre til at være den “sig selv”, han eller hun bedst kan lide at være. Der er tale om et 5-dages eksternat-kursus, og jeg var så heldig, at det var min tur i uge 20. Kurset var der ikke noget at udsætte på – det var et bragende godt – men omgivelserne skuffede mig en del.

Kurset foregik på Hotel Marina i Vedbæk, som har været fodboldlandsholdets foretrukne opholdssted ved landsholdssamlinger i hen ved 25 år. Jeg må tilstå, at jeg var sådan lidt barnagtigt forventningsfuld ved udsigten til at bo på det hotel, hvor min barndoms idoler har boet så tit. Og det var klart min forventning, at et hotel, som landsholdets fodbold-multimilionærer kan acceptere som base for træningssamlinger, ville være jævnt hen luxuriøst. Det sidste jeg hørte, inden jeg begav mig mod Vedbæk, var da også, at FCK havde holdt deres guldfest på hotellet, dagen inden vi skulle ankomme.

Det første jeg så, da jeg ankom til hotellet var en “Fakta” i underetagen. OK, tænkte jeg, ikke specielt luksuriøst, men praktisk, hvis nu kokken skulle have glemt at købe et eller andet. Og skulle man få lyst til en godnatøl, eller lidt mundgodt, så var det jo nok også billigere, at købe det der, end at gå ombord i værelsets minibar. Dernæst lagde jeg mærke til bygningen, om hvilken man vist godt kan sige, at den er lidt slidt. Bygget i hvide musten, der med tiden er blevet grå i forskellige usunde forureningsfarvede nuancer, ligner det et byggeri fra sidst i 60’erne, og det er som om, der ikke rigtig har været vilje til at vedligeholde byggeriet. Det slidte, og lidt bedagede look prægede også receptionen, med sænkede lofter, der gav stedet et næsten klaustrofobisk ambience.

Jeg blev anvist værelse 101, som havde havudsigt – skønt! Andre af deltagere var knapt så heldige, men sådan er det jo. Jeg så ikke andre værelser, og kan på den baggrund kun udtale mig om 101, men mit værelset var ikke gjort ordentligt rent i lang tid, og specielt var badeværelset et kapitel for sig. Fliser i gulvet var knækket, og fugerne mellem fliserne var flere steder sortplettet af mug. Badeforhænget var jordslået og også mugplettet, og dørstop og slangen til hårtørreren lå et nydeligt – ret tykt – lag fedtet støv.

På selve værelset var væggen over skydedøren fedtet – af nikotin formoder jeg (det var et rygerværelse) – og ellers virkede værelset bare slidt, og det er vel ok på et ældre hotel. Man havde stillet en lille bakke frem med et par poser chips og peanuts, som kunne købes formedelst 15 kroner pr. pose. De havde dog effektivt sørget for, at jeg ikke købte af dem, da begge poser chips var overskredet sidste salgsdato med heholdsvis en uge og en måned.

Nuvel, det hele skal ikke være brok. Hotellet havde, for ganske nylig, som jeg forstod det, besluttet at gøre adgang til internettet gratis (det kunne mange hoteller lære noget af). Der var både trådløs og kablet netadgang via antennenettet, og bortset fra halvandet døgns tid, hvor det kablede net ikke fungerede, ja så virkede det rigtig godt. Og maden var i det store hele også OK. Morgen- og aftensmåltid var glimrende (på nær en enkelt svipser; jeg har aldrig fået så tør en svinekotelet – den var ikke spændende), hvorimod frokosten (især den lune del) var lidt skuffende. Lammekøllen om mandagen var stegt til ukendelighed, men var af en eller anden grund alligevel ikke blevet mør, og ellers var der ribbenssteg og noget, der lignede en kakunrullesteg (den sprang jeg over). Lammet blev dog kun serveret om mandag – tak!

Alt i alt blev det alligevel en god uge i Vedbæk. Kurset var forrygende, og da det krævede vores tilstedeværelse fra tidlig morgen til sen aften, fik værelsets stand ikke lov til at fylde så meget i bevidstheden. Og nu ved jeg altså, og har prøvet på egen krop, hvad man byder landets fornemste fodboldspillere. Jeg synes godt, man kunne forvente lidt mere øje for detajlen på Hotel Marina.

Jeg fik en e-mail fra Tipstjenesten den anden dag. De ønskede at gøre mig opmærksom på, at tjenesten, som led i sin ansvarlighedspolitik ønskede at forhindre folk i at komme i økonomiske problemer som følge af spil hos tjenesten. Det søger man så at undgå, ved at begrænse online-indbetalinger til sin spille-konto til 100.000 kroner om året(!). Vi lader den lige stå lidt.

Jeg ved ikke, hvilken verden de høje herrer hos danmarks monopoliserede spiludbyder lever i, men jeg kunne da i grunden godt tænke mig at blive en part af den. Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv, men hvis jeg formøbler 100.000 kroner på lotto på et år, så er jeg altså i voldsomme økonomiske problemer. Jeg vil tro, det gælder andre end mig. Men altså ikke hos Tipstjenesten – de må tjene helt godt derude i Brøndby.

For ligesom at understrege, at de mener deres nye ansvarlighed alvorligt, fik jeg her til morgen en ny e-mail fra tjenesten. Det viser sig, at jeg nu kan spille Lotto via SMS, det ville de da ikke undlade at gøre mig opmærksom på. De er altså venlige mennesker disse medarbejdere ved Tipstjenesten. Tænk, at de sådan tænker over mit økonomiske velbefindende, samtidig med at de udtænker nye snedige måder, som jeg kan sætte mine penge over styr på.

Update (4. maj 2006): Mine nye (meget ansvarlige) venner i Tipstjenesten bliver ved med at skrive til mig. Denne gang ville de da bare lige sige, at jeg nu kan vinde dobbelt så meget i Lotto, og så hæves prisen endda kun med 33%. Jeg er så glad for den nye ansvarlighedspolitik hos Tipstjenesten!

Jeg holder meget af øl! Sådan, så er det ligesom ude i det åbne. Jeg holder af øl i almindelighed og godt øl i særdeleshed. Bevares, der kan godt gå lang tid imellem, jeg smager på varerne, men så meget større bliver glæden, når lejligheden så endelig byder sig.

Kan det passe, at jeg er den eneste, der har lagt mærke til ølprisernes himmelflugt gennem den seneste tid? Jeg var for nylig sendt i byen for at købe en gave til en kollega. Jeg havde fået kr. 200,- til opgaven og gaven skulle være øl. Jeg gik ind i en specialforretning og kom ud lidt senere med 4 (siger og skriver fire) øl i en kurv formedelst kr. 275,-. Det svarer til en literpris på lidt under kr. 100,-. Kan det passe, at jeg er den eneste, der synes at der er et voldsomt misforhold mellem pris og mængde? Og inden læseren farer i blækhuset: Jeg udelader med vilje kvalitet som parameter, da der ikke er tvivl om, at der er tale om kvalitetsøl. Men jeg beder jer – næsten kr. 45 for 0,6 liter øl, fra et bryghus på Nørrebro, i Føtex! Prøv at forestille jer hvad sådan en øl skulle koste på et værtshus. Med den almindelige værtshusavance taler vi vel om henved kr. 200. Det bliver altså ikke med mig som Ofelia!

Her på Franks Blog har vi bedt Franks Analyseinstitut om en kommetar til udviklingen og her hedder det blandt andet:

Der er i øjeblikket sket en overophedning på ølmarkedet. Nye bryggerier skyder op næsten dagligt og de fleste af disse har kun kapacitet til en meget begrænset produktion. Deres overlevelse på markedet betinges derfor af høje afsætningspriser. I øjeblikket er der blandt forbrugerne en stor interesse for øl, der er andeledes end den traditionelle danske pilsner, og forbrugerne er parate til at betale for at dyrke denne interesse. Så det ser ud til at markedet for nu kan bære denne udvikling, men det kan frygtes, at der er tale om en boble, der brister, den dag en lille dreng i mængden peger på Kejseren og udbryder “Han har jo ikke noget på”.

Misforstå mig ikke; Mangfoldighed og valgfrihed er godt, og jeg hilser alle de nye bryggerier velkommen. Jeg er bare bange for, at en stor del af disse små bryggerier knækker nakken inden længe, hvis ikke man får priserne ned i et mere menneskeligt leje.